Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1855

Serie: Kosmos

Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 162

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000107

Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 510 Forrige Næste
92 134). Dog i en Schacht der, saaledes (456ni, 1453 Som endeligt Resultat af Reichs store Arbeider i Gruberne i de sachsiske Erzgebirge freingaaer en Varmetilvært, nemlig først 1° C. for hver 1281/2 d. F.) Reich, Beob. über die Temperatur verschiedenen Tiefen 1834 S. Rette har opkastet imod denne besynderlige kosmiske Anskuelse (hvorved tilskrives Himmelrummet, hvad der vel snarere tilhorer den sig sammen- boldtende Materies forste Overgang fra gasförmig til flydende og saft Til- stand), sindes samlede i Poggendorffs Annalen der Physik und Chemie Bd. XXXIX. S. 93—100. 67 (S. i 46.) See ovenfor ©. 23. Den need Dybden i Jord- (egemet tiltagende Varme har man i Puits de Grenelle i Paris fundet at være 1° Cent, for hver 984/io par. Fod (32 metres, 101, 8 d. F.); i Borehullet i Neu-Salzwerk ved Preußisch Blinden svarer denne Til- vært næsten til 91 Fod ■ 29m, 6); i Pregny ved Gens, uagtet samme- steds Borehullets Munding ligger 1510 Fod over Havet, ester Auguste de la Rive og Marcet ligeledes til 91 Fod (29™,6). Denne Overeensstem- melse i Resultaterne ester en Methode, som først i Aarel 1«21 blev sore- flaaet af Ara go (Annuaire du Bureau des Longitudes 1835, p. 234), er hoist paafaldcnde, og er hentet fta tre Borehuller meb 1683 F. (547m, 1742 d. $.), 2094 F. (680™, 2167 d. F.) og 680 F. (221™, 703,8 d. F.) absolut Dybde. De tvende Punkter paa Jorden, i ringe lodret Afstand fra hinanden, hvis Aars-Temperatur er bleven bestemt med en uover- truffen Grad as Noiagtighed, er sandsynligviis Temperaturen as den det Pariser Observatorium omgivende Luft og Temperaturen i Observa- toriets Kjælder. Hun er 10°,822, denne 11 °,834, Forskjellen !°,012 og de aflæste Thermomeleres Hoidedifferentser 86 Fod (28m, 89 d. F. Poisson, Theorie math, de la Chaleur p. 415 og 462). Rigtignok er i de sidste 17 Aar, af endnu ikke fuldstændig udfundne Aarsager, om ikke Temperaturen i les Caves de l’Observatoire, saa dog det der anbragte Thermometers Angivelse stegen 0°,220. Om der end undertiden gjennem Sidekloster trænger Vand ind i Borehullerne, hvilket naturligviis har en skadelig Indflydelse paa 'Resultatets Nøjagtighed, saa gives der dog i Bjergværkerne andre Forbold, askolende Luftstrømninger o. desl., der endnu ere skadeligere for Nøjagtigheden as de med megen Moje ud- forskede Resultater, over Temperaturen noget langsommere Fod (41m 84, 133 des Gesteins in har Phillips (Poggend. Ann. Bd. XXXIV. S. 191) i Kulbjergværket Monk Warmouth ved Newcastle, hvor som jeg allerede ovenfor har bemærket, arbeides 1404 Fod d. F.) under Havspeilet, fundet 1° Varmetilvært al svare til 996/io Fods (32m,4, 103,8 d. F.) Dybde: næsten ganske identisk med Aragos Resultat i PuitF'de Grenelle. Bo us singau lt surla Profondeur å laquelle se