Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

93 trouve la Couche de Température invariable entre les tropiques, i An- nales de Chimie et de Physique T. LUI. 1833. p. 225—247. 69 (S. 148.) Laplace, Expos, du Syst. du Monde p. 229 og 263, Mécanique cél. T. V. p. 18 og 72. Det maa bemærkes, at Brøken i/rvo af en Centesimal-Grad af et Qvægsølv - Thermometer, der i Texten er anført som Grændsen for Jordvarmens Stabilitet siden Hipparchs Tid, beroer paa den Forudsætning, at Udvidelsen af de Stoffer, hvoraf Jord- legemet bestaaer, s som Middel-Tal) er ben samme som Glassets, nemlig Vooooo for 1° Varme. Med Hensyn til denne Forudsætning s. Arago i Annuaire pour 1834, p. 177—190. 70 (S. 149.) William Gilbert fra Colchester, hvem Galilei kalder „stor indtil Misundelse", siger allerede: „magnus magnes ipse est globus terrestris“. Han omtaler spotviis Magnetbjerge som Fracostoros i Chri- stopher Columbus's store Samtidiges) Magnetpoler: „rejicienda est vul- garis opinio de montibus magneticis, aut rape aliqua magnetica, aut polo phantastico a polo mundi distante“. Han antager Magnetnaalens Afvigelse (Misviisning, Declination) ae være uforanderlig over hele Jordkloden (variatio uniuscujusque loci constans est); og forklarer de isogoniske Liniers Krumninger af Continenlernes Skikkelse og Hav- bækkenernes relative Beliggenhed; han antager, at Oceanet udover en svagere magnetisk Tiltrækningskraft, end de over samme fremragende faste Masser. (Gilbert, de Magnete, ed. 1633, p. 42, 98, 152 og 155.) 71 (S. 149.) Gauß, A lig em. Theorie des Erdmagn etis- mus, i Resultaten aus den Beob. des magnet. Vereins, 1838 § 41 S. 56. 72 fS. l 49.) Der gives c g faa Perturbationer, der ikkun forplante sig i kort Afstand, der saaledes ere mere locale, og maaskee have et mindre dybt Sæde. Et usædvanligt Erempel paa en saadan overordentlig Perturbation, der blev soll i de Freiberger Gruber, men ikke i Berlin, har jeg allerede for mange Aar siden bekjendtgjort i Lettre de Mr. de Humboldt å 8. A. R. le Duc de Sussex sur les moyens propres å perfectionner la connaissance du Magnetisme terrestre; astrykt i Bee- guerels Traité experimental de l’Electricité T. VIL p. 442. Mag- netiske Orkaner, der paa samme Tid jagttoges fra Sicilien indtil Upsala, naaede ikke fra Upsala til Alten (Gauß og Weber, Resultate des magnet. Vereins, 1839, S. 128’, Lloyd i Comptes rendus de l’Académie des Sciences T. XIII. 1843. Sém. II. p. 725 og 827). Iblandt de mange i nyere Tid opdagede samtidige og igjennem store Landstrækninger forplantede Perturbationer, der sindes samlede i S a- bines vigtige Værk (Observ. on days of unusual magnetic distur- bance 1843) er een af de mindeværdigste den fra 25. Septbr. 1841, som blev iagttaget i Toronto i Canada, paa der gode Haabs Forbjerg,