Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

94 i Prag og delviis i Van Diemensland. Den engelske Lov for Festdagenes Helligholdelse, ifølge hvilken det er syndigt ester Midnat imellem Loverdag og Sondag at aflæse en Thermometerseala og saaledes forfølge Skabelsens store Phænomtner i deres hele Udvikling, har, da den magnetiske Orkan paa Grund as den geographiske Længdedifferents i Van Diemensland faldt paa en Søndag, afbrudt Observationen af samme! (Observ. p. XIV, 78, 85 og 87.) 73 (S. 150.) Den i Texten skildrede Anvendelse as Magnetnaalens forandrede Inclination til at bestemme Breder langs een i Retning fra Nord til Syd (eller omvendt) lobende Kyst, der, saasom Kysten af Chili og Peru, for en stor Deel as Aaret er indhyllet i Taage (garua), har jeg angivet i Lamøtheries Journal de Physique 1804, T. LIX. p. 449. Denne Anvendelse er med Hensyn til den betegnede Loealitet saameget vigtigere, som det, paa 'Grund af den heftige Strom fra Syd mod Nord indtil Cabo Parina er et stort Tidsspilde for Skibsfarten, naar man forst nærmer sig Kysten norden for den Havn, man søger. I Sydhavet har jeg fra Havnen Callao de Lima indtil Trurillo, ved en Brede-Differents af 3° 57', fundet Forandringen af Magnet-Jnelina- tionen 9° Cent.; og fra Callao indtil Guayaquil, ved en Brede-Differents af 9° 50', fundet samme 23°,05 (s. Humbo ldt, Relation historique T. III. p. 622). Fra Guarmey (Sk. 10° 4' Syd', Huaura (Br. 11° 3') indtil Chaneay (Br. 11° 32') er Jnclinationen resp. 6°,80, 9°,00 og 10°,35 sQuadranten inddeelt i 100, iftedetsor i 90 Grader). Stedbe- stemmelsen ved Hjælp af den magnetiske Inclination har der, hvor Skibs- cursen næsten lodret ffjærer de isokliniske Linier, det Mærkværdige, at det er den eneste Methode, der kan undvære enhver Tidsbestemmelse, og altsaa kan foretages hvad enten Solen og de andre Stjerner ere synlige eller ei. Jeg har for ikke længe siden fundet, at der allerede mod Slutningen af det I6de Aarhundrede, altsaa neppe 20 Aar efter Robert Normans Opfindelse af sit Jnclinatorium, af William Gilbert i hans store Værk de Magnete, er bleven gjort Forflag til geographiske Bredebe- ftemmelser ved Hjelp as Magnetnaalens variable Heldning. Gilbert (Physiologia nova de Magnete lib. V. cap. 8. p. 200) roser Methoden som anvendelig ved aere caliginoso. Edward Wright siger i den Fortale, som han har vedfojet sin Lærers store Værk, at et saadant Forflag „er Guld værd". Da han med Gilbert urigtige« antog, at de isokliniske Linier faldt sammen med de geographiske Parallelkredse, og ligeledes den magnetiske Mquator med den geographiske, saa bemærkede han ikke, at den omtalte Methode har en local og meget mere indskrænket Anvendelse. 74 (S. 150.) Gauß og Weber, Resultat des magnetischen Vereins i Aaret 1838, § 31, S. 46. 75 (S.< l50.) Ifølge Fara days Paastand (London and Edin-