Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

98 83 (©. 154.) Gauß, Allg. Theorie des Erdmagnetismus 8 31. 84 (S. 154.) Duperrey, de la configuration de l’équateur magnétique i Annales de Chimie T. XLV. p. 371 og 379 (samml. og- saa Morlet i Mémoires presentes par divers savans å l’Acad. roy. des Sciences T. III. p. 132). 85 (S. 155.) S. bet mærkværdige Kort over isokliniske Linier i bet atlantiske Ocean for Aarene 1825 og 1837 i Sabines Contributions to terrestrial Magnetism. 1840 p. 139. 86 (<S. 155.) Humboldt, über die seculaire Veränderung der magnetischen Inclination, i Poggend. Annalen Bd. XV. S. 322. 87 (S. 156.) Gauß, Resultate der Beobacht, des mag«. Vereins i Aar et i838, § 21; Sabine, Report on the variations of the magnetic Intensity p. 63. 88 (S. 156.) Det Folgende er den historiske Udvikling as libfiiibelfen af Lovene for den (i Almindelighed) med de magnetiske Breder vorende magneliske Krafts Intensitet. Da jeg i Aaret 1798 vilde slutte mig til Capitain Baud in s Verdensomsejlings - Expedition, opfordrede Borda, der tog varm Andeel i Udførelsen af mine Planer, mig til under forskjellige Breder i begge Hemisphærer at lade en lodret Naal svinge i magnetiske Meridianer, for at komme til Kundskab om Kraftens Intensitet alle- vegne var den samme eller forskjellig. Paa min Reise til de amerikanske Tropelande gjorde jeg denne Undersøgelse til een as Hovedopgaverne for mit Foretagende. Jeg iagttog, at den samme Naal, som i Paris i 10 Minuter gjorde 245 Svingninger, gjorde i Havanna 246 og i Mexico 242, medens den i samme Tidsrum i San Carlos del Nio Negro (1° 53' nordl. Br., ^0° 40' vestl. Længde) ikkun gjorde 216, paa den magnetiske Wquator, d. e. den Linie, paa hvilken den æquilibrerende Naals Heldning er = O, i Peru (7° V sydl. Br., 80° 40' vestl. Længde) selv kun 211, og i Lima (12° 2' sydl. Br.) atter 219 Svingninger. Jeg fandt alt- saa i Aarene fra 1799 lit 1803, at Totalkraften, naar man betegner den, jeg fandt paa den magnetiske ZEquator i den peruanske Andeskjæde imellem Micuipampa og Caramarca — 1,000, i Paris udtrykt ved Tallet 1,3182; i Mexico ved 1,3155; i San Carlos del Rio Negro ved 1,0480; i Lima ved 1,0773. Da jeg i det Pariser Instituts Mode den 26. Frimaire i Aaret XIII. (ben 15. Jan. 1805) i en Afhandling, hvis mathematiske Deel tilhorer Hr. Biot, udviklede denne Lov for den telluriske Magnetkrasts foranderlige Intensitet, og beviste dette ved de numeriske Værdier af Observationer paa 104 forskjellige Pnnkter, blev denne Kjendsgjerning betragtet som aldeles ny. Forst efter at denne Afhandling var bleven læst, hvilket Biot ved dens Publication (Lamv- therie, Journal de Physique T. LIX. p. 446, note 2) meget bestemt