Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1855

Serie: Kosmos

Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 162

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000107

Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 510 Forrige Næste
99 siger, og jeg i Relation hist. T. I. p. 262, note 1 har gjentaget, med- deeite Hr. de Rossel Biot sine ser tidligere, allerede 1791 — 1794 i Van Diemens Land, paa Java og Amboina gjorte Svingnings-Observa- tioner. As disse, anstillede i det indiske Archipelagus, fremgaaer Loven for, at Kraften aftager need Afstanden fra den magnetiske Mquator. Man skulde næsten formode, at den fortræffelige Mand i sit eget Arbeide ikke har erkjendt Regelmæssigheden i Jntensttelens Af- og Tiltagen, da han forend min Afhandling var bleven læst, aldrig nogensinde har yttret sig noget om denne visselig ikke uvigtige physiske Lov, til nogen as vore fælles Venner Laplace, Delambre, Prony eller Biot. Forst i Aaret 1808, fire Aar ester at jeg var vendl tilbage fra Amerika, udkom de af hanr anstillede Observationer i Voyage d’Entrecasteaux T. II. p. 287, 291, 321, 480 og 644. Indtil den Dag idag er man fulgt den Sædvane, i alle magnetiske Jntensitetstabeller, som ere ud- komne i Tydskland (Hansteen, Magnet, der Erde, 1819, S. 71; Gauß, Beob. des magnet. Vereins, 1838, S. 36—39; Erman, PHysikal. Beob. S. 529—579), i England (Sabine, Report on magnet. Intensity 1838, p. 43—62 Contributions to terrestrial Magnetism. 1843) og i Frankrig (Becquerel, Traité d’Électr. et de Magnet. T. VII. p. 354—367), at reducere alle de paa Jordlegemet observerede Svingninger til Størrelsen as ben Krast, som jeg har sundet paa den magnetiske Wqualor i det nordlige Peru: faa at ved denne for Intensiteten vilkaarlig antagne Eenhed, den magnetiske Intensitet i Paris bliver at udtrykke ved 1,348. Endnu ældre, end Admiral Rossels Obser- vationer ere de, som paa Laperouses ulykkelige Expedition anstillede? fra Opholdet paa Teneriffa (!785) indtil Ankomsten i Macao (1787) af La man on og blev sendt til Videnskabernes Akademie (i Paris). Man veed med Bestemthed (Becquerel T. VII. p. 320), at de allerede i Juli 1787 vare i Condorcets Hænder (at de altsaa ere ankomne til Paris); men de bcwe til Trods for al Sogen hidindtil ikke været at gjensinde. Af et meget vigtigt Brev fra Lamanon til Akademiets be- standige Secretair, hvilket man har glemt at aftrykke i Voyage de Lape- rouse, besidder Capitain Duperrey en Afskrift. Deri hedder det ud- lrykkelig: „que la force attractive de l’aimant est moindre dans les tropiques qu’en avan^ant vers les poles, et que l’intensité magnétique déduite du nombre des oscillations de l’aiguille de la boussole d’inclina- son change et auginente avec la latitude“'. Havde Videnskabernes Akade- mie, som dengang endnu haabede paa den ulykkelige Laperouses Tilbage- komst, troet sig berettiget til i Lobet af Aaret 1787 at publicere en Sandhed, der var bleven fundet as tre Reisende, hvoraf Ingen kjendte hinanden, saa vilde Theorien for den telluriske Magnetisme være bleven udvidet 18 Aar tidligere ved denne Kundskab om en aldeles ny Classe af Pbænomener. Denne simple Fortælling af Kjendsgjerningerne kan