Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1855

Serie: Kosmos

Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 162

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000107

Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 510 Forrige Næste
106 ■i principal, or only a subordinate cause in the phenomena of terrestrial magnetism“. (Observ. to be made in the Antarctic Exped. 1840, p. 35.) (©. 159.) Galileo Galilei (sodt den 18. Febr. 1564 i Pisa, dod den 8. Jan. 1642 i Arceti ved Florenz), Dialogo di Galileo Galilei dove ne’ Congress! di quattro gionate si disscorre de’ due massimi sistemi Tolemaico e Copernicano. Firenze per Landin! 1632. I bette Værk lader han tre Personer tale; af disse forsvarer den ene del Ptolemæiske System, og den anden det Kopernikanske (Kopernicus hed oprindelig Ko- vernick), medens den tredie soger at afveje Begges Grunde paa en saa- dan Maade, at det vel synes som om Tingen i og for sig vedbliver al være problematisk, fis ondt det ikke kan miskjendes, at Beviserne for del Kopernikanske System i hoi Grad ere overvejende. En Commission, som Pave Urban VIII. lod nedsætte for at undersøge bette Værk, undersøgte det ogsaa paa deres Maade, idet de fandt, at det maatte fordømmes som hoist farligt (hvilket det med Hensyn til Pavemagten ogsaa virkeligt var, tbi derved ophørte Paven i fit Foregivende som Christi Statholder paa Jorden al være den materielle Verdens, at være Universets Centrum), og fordrede Galilei stillet for Inquisitionen Som Olding maatte han saale- des i Vinteren 1633 begive sig til Nom, smægtede nogle Maaneder i Jn- guisitionens Fængsel, og blev endelig domt til, den 23. Juni 1633, for en Forsamling uvidende Munke, knælende, med Haanden skottet paa Evange- liet, at afsværge bc store Sandheder, han i hunt Værk havde udtalt. I det Oieblik, da han igjen stod op, skal han, beskjæmmet i sit Indre over at have sværget mod sin Overbeviisning, have stampet med Foden og fuld as bitter Harme have lagt: .,E pur si muove!“ (og den sJordeni bevæger lig dog.) Herpaa blev han nogle Aar holdt i Fængsel og maatte ugent- lig fremsige Davids syv Bodpsalmer: hvilket bavde været hensigtsmæssigere for hans Dommere. S. 93 (S. 159.) B a rl 0 >v i Philos. Transact, for 1822, P. I. p. 117; Sir David Brewster Treatise on Magnetism p. 129. Længe for Gil- bert og Hooke lærtes der allerede i det chinesiske Værk Ou-sh sa-tsou, at Heden formindskede Magnetnaalens Netningskrast (Klaproth, Lettre a M, A. de Humboldt, sur l’invention de la boussole p. 96). 97 (S. 160.) See Afhandlingen om Terrestrial Magnetism i Quart. Review 1840, Vol. LXVI. p. 271—312. 98 (S. 160a Da den forste Opfordring til Oprettelsen af disse Observatorier (et Net af Stationer, forsynede med ligeartede Instru- menter) udgik fra mig, turde jeg ikke nære det Haab, al jeg selv endnu skulde opleve ben Tid, hvor begge Hemisphærcr ved fortræffelige Phy- sikers og Astronomers Virksomhed, men fornemmelig ved tvende Re- gjeringers, den russiskes og ftorbritanniskes, storartede og vedvarende Understøttelse, vilde være ligesom bedækkede med magnetiske Hus c. Jeg bavde i Aarene 1806 og 1807 i Berlin med min Ven og Med-