Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

105 Magnet var en sædvanlig magnetiseret (og bojet' Staalstav, eller en ved galvanisk Elektricitet as blodt Jern temporair dannet Elektromagnet, da begge give eet og samme Resultat. De under denne Cathegorie horende Phænvmener benævnede Faraday Magneto-Elektricitet. Samme Aar, som Faraday opdagede denne, lykkedes det Dal Negro i Padua at anvende Elektromagnetismen som bevægende Krast, skjondt det fornemmelig er Jacobi, der har gjort mange Forsag i delte Øjemeb; men hans og mange Andres Bestræbelser ere hidindtil ikke kronede med synderligt Held, saasnart man nemlig har villet tilvejebringe nogen Krast afLetydenhed. Ikkun ved dens Anvendelse paa den elektriske Teleg rapb i 1833, Gauß, Weber, Steintheil, Jacobi o. fl.) har man meer eller min- dre fuldstændigt opnaaet det fegte Resultat, men den hertil fornødne Krast er c g jaa saare ringe; iovrigt bekæmper dette end ikke endog de dristigste Forhaabninger. De hinanden gjensidig inducerende Stromme synes her maaskee at være en as de allervigtigste Hindringer; om og hvorledes denne vil lade sig fjerne, maa Tiden vise. — Den hidindtil storste Elektromagnet besidder Orsted. Dette er i Korthed en almindelig Skildring af Hovedmomenterne i den Række af Opdagelser, i hvilke MrsteZs udgj ore bet forste Led, o g blev saa riig en Kilde. S. 91 (S. 158.) Om Navet (succinum, giessum) siger Plinius XXXVII, 3: „Genera ejus plura. Attrittu digitorum accepta caloris anima trahunt in se paleas ae folia arida quae levia sunt, ac ut magnes lapis ferri ramenta quoque‘-. (Plato in Timaeo p. 80; Martin, Etudes sur le Timée T. II. p. 343 — 346; ©træbo, XV. p. 703, Casaub.; Cle- ar c irs Aler. Strom. II. p. 370, hvor der forunderligt nok skjclnes imellem to c>ovAj(iov og to zjkKXTQov.) Naar Thales i Aristot. de anima J. 2 og Hippias in Diog. Laertio I, 24 tilskriver Magneten og Ravet (Bern- fteen) en Sjæl, saa lyder denne Besjælen ikkun hen paa et bevægende Princip. 92 (S. 558.) „Magneten tiltrækker Jernet, ligesom Navet de mindste Senepskorn. Det er ligesom et Vindpust, der paa en hemmelighedsfuld Maade gjennembæver og piilsnart meddeler sig til begge". Disse Ord til- hore Ku op h o, en chinesisk Lovpriser af Magneten, Skribent fra Begyn- delsen as det 4de Aarhundrede (Klaproth, Let tre å M. A. de Humboldt, sur l’invention de la boussole, 1834, p. 125.) 93 <S. 159.) S. Anm. 90. S. (S, 159.) .,The phenomena of periodical variations depend ma- nifestly on the action of solar heat, operating piobably through the me- dium of thermoelectric currents induced on the earth’s surface. Beyond this rude guess however, nothing is as yet known of the physical cause. It is even still a matter of speculation , whether the solar influence be A. v. H um boldt, Kosmos. I. 8