Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

109 Sydpolen og samtidige Observationer paa 8 til 10 magnetiske Sta- tioner. 99 (S. 161.) Ampere hyldede med Forkjcerlighed den, som mig synes, hoist usandsynlige Mening, at Jordens Varme skulde være en Folge as een as Jord- og alkaliske Metaller bestaaende Kjærnes vedvarende che- miske Virkning nwb den sig iltende (oxyderende) ydre Skorpe; iftedetfor at ansee den indre Jordvarme som Folge af Stoffernes Overgang fra dunstformig til flydende og fast Tilstand saaledes, som vi ikke vel kunne /undlade at tænke os vor Planets sorste Dannelsesepoche. „On ne peut douter“, siger han i sin mesterlige Theorie des phénoménes électro - dy- namiqu.es (1826 p. 199), „quil existe dans l’interieur du Globe des cou- lants électro-magnétiques et que ces courants s o nt la cause de la cha- leur qui lui est propre. Ils naissent d’un noyau métallique central com- pose des métaux que Sir Humphry Davy nous a fait connaitre, agissant sur la couche oxidée qui entoure Ie noyau“. loo i6i.) Paa det mærkelige Sammenhæng imellem Krumnin- gen af de magnetiske Linier og Krunmingen as mine Isothermer er Sir David Brewster forst bleven opmærksom; s. Transactions of the Royal Society of Edinburgh Vol. IX. 1821 p. 318 og Treatise on Magnetism 1837 p. 42, 44, 47 og 268. Denne berømte Physiker antager to Kulde- poler (poles of maximum cold) paa den nordlige Halvkugle, een ameri- kansk (74° Br., 102° vesti. Længde, nærved Cap Walker) og een asiatisk (73" Br., 78° oftl. Længde); ifolge denne Anskuelse opstaae der saaledes tvende Varme- og tvende Kulde-Meridianer, d. v. s. Meridianer for den storste Varme og Kulde. Allerede i det 1 Gbe Aarhtmdrede lærte Acosta (Historia natural de las Indias 1589 lib. I. cap. 17), idet han ftottede sig til en vidtbesaren portugisisk Pilot (Styrmand, Lods), at der gives fire Linier uden Misviisning. Denne Anskuelse synes ved Stridighederne imellem Henry Bond (Forfatter til Longitude found 1676) og Beckber- row, at have havt nogen Indflydelse paa Halleys Theorie angaaende de fire Magnetpoler. S. Humboldt, Examen critique de i’hist. de la Geographie T. III. p. 60. i (S. 161.) Halley i Philosophical Transactions Vol. XXIX (for 1714 — 1716) Nr. 341. 2 (S. 161.) Dove i Poggendorffs Annalen Bd. XX. S. 341, Bd. XIX. S. 388: „Declinationsnaalen forholder sig omtrent font'et atmosphærisk Elektrometer, hvis Divergmts ligeledes fremavler en forhojet Spænding i Elektriciteten, førend denne er bleven faa ftor, at Gnisten (Lynet) kan slaae over". Samml. ogsaa Pros. Kämtz's skarpsindige Betragtninger i hans Lehrbuch der Meteorologie Bd. III. S. 511—519; Sir David Brewster, Treatise on Magnetism p. 280. Dm den galvaniske Flamme- eller Lysbues magnetiske Egen-