Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1855

Serie: Kosmos

Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 162

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000107

Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 510 Forrige Næste
HO skaber ved et Bunsensk Kulzinkbatteri s. Casselmanns Beob. (Mar- burg 1844) S. 56 - 62. 3 (S. 162.) Arge lander i den vigtige Artikel über das Nord- licht, hvilken han har indlemmet i Vorträgen, gehalten in der physikalisch-ökonomischen Gesellschaft zu Königsberg Bd. I. 1834 S. 257—264. 4 iS. 162.) Om Resultaterne as Lottins, Bravais's og Sil-- jerst.rems Observationer i Bvsekop paa den laplandske Kyst (70° Br.), hvor de have tilbragt en Vinter, og i 216 Nætter feet 160 Nordlys, s. Comptes rendus de l'Acad. des Sciences T. X. p. 289, og Martins Meteorologie 1843 p. 453. Samml. ogsaa Argelander i Vorträgen, geh. in der Königsb. Gesellschaft, Bd. I. S. 259. ' * (S. 164.) John Franklin, Narrative of a Journey to the shores of the Polar Sea in the years 1819 —1822 p. 552 og 597; ThieNe- m ann i Edinburgh Philos. Journ. Vol. XX. p. 366; Farquharson p. a. St. Vol. VI. P. 392; Wrangel, Phys. Beob. S. 59. Parry saae endogsaa den store Nordlysbue at blive ftaaende om Dagen; Journal of a second Yoyage, performed in 1821—1823, p. 156. Noget lignende er bleven bemærket den 9. Septbr. 1827 i England. Esterat en Deel as Himlen ved en forudgaaet Negn var bleven klar, saae man ved Middags- lid en 20° hoi Lysbue, fra hvilken der opsteg lysende Straaler. Journal of the Royal Institution of Gr. Britain 1828, Jan. p. 429. 6 (S. 165.) Ester Tilbagekomsten fra min amerikanske Neise, har jeg beskrevet de as tynde, ligesom ved Virkningen as frastødende Kræfter icrrdeles ligeligen afbrudte Sky-Hobe (cirro-cumulus) under Navn as Po- larstriber (Polarstreifen bandes polair es), fordi deres oprindelige per- spectiviske Convergents - Punkt, som oftest ligger i Magnetpolen, saa at de parallele Rækker af disse Uld sky er (Schäfchen) folge den magnetiske Meridian. Svæven frem og tilbage, eller til andre Tider Convergents- Punktets jævne regelmæssige Fremskriden, er en Ejendommelighed ved dette gaadefulde Phænomen. Sædvanlig ere Striberne kun fuldstændigt uddannede henimod een af Verdensegnene, og i Bevægelsen seer man dem forst rettede fra Syd til Nord, og esterhaanden fra Ost til Vest. Forandrede Luftstrømninger i Atmosphærens oberste Regioner kan jeg ikke vel tilskrive denne Zonernes Fremrykning. De opstaae ved rolig Luft, og under Himlens storste Klarhed, endvidere langt hyppigere under Troperne, end i den tempereerte og kolde Zone. Jeg bar sect Phcenomenet paa Andeskjæden næsten under LEquator i 14000 Fods Hojde, saavelsom i det nordlige Asien i Sletterne ved Krasnojarski, sonden for Buchtarminsk, at udfolde sig paa saa paasaldende lige Maade, at man maa betragte det som en Proces, der er afhængig af almindelige Naturkræfter. ©. Kämt;'s vigtige Bemærkninger (Vorlesungen