Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1855
Serie: Kosmos
Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 162
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000107
Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HO
skaber ved et Bunsensk Kulzinkbatteri s. Casselmanns Beob. (Mar-
burg 1844) S. 56 - 62.
3 (S. 162.) Arge lander i den vigtige Artikel über das Nord-
licht, hvilken han har indlemmet i Vorträgen, gehalten in der
physikalisch-ökonomischen Gesellschaft zu Königsberg Bd. I.
1834 S. 257—264.
4 iS. 162.) Om Resultaterne as Lottins, Bravais's og Sil--
jerst.rems Observationer i Bvsekop paa den laplandske Kyst (70° Br.),
hvor de have tilbragt en Vinter, og i 216 Nætter feet 160 Nordlys, s.
Comptes rendus de l'Acad. des Sciences T. X. p. 289, og Martins
Meteorologie 1843 p. 453. Samml. ogsaa Argelander i Vorträgen,
geh. in der Königsb. Gesellschaft, Bd. I. S. 259.
' * (S. 164.) John Franklin, Narrative of a Journey to the shores
of the Polar Sea in the years 1819 —1822 p. 552 og 597; ThieNe-
m ann i Edinburgh Philos. Journ. Vol. XX. p. 366; Farquharson
p. a. St. Vol. VI. P. 392; Wrangel, Phys. Beob. S. 59. Parry
saae endogsaa den store Nordlysbue at blive ftaaende om Dagen; Journal
of a second Yoyage, performed in 1821—1823, p. 156. Noget lignende
er bleven bemærket den 9. Septbr. 1827 i England. Esterat en Deel as
Himlen ved en forudgaaet Negn var bleven klar, saae man ved Middags-
lid en 20° hoi Lysbue, fra hvilken der opsteg lysende Straaler. Journal
of the Royal Institution of Gr. Britain 1828, Jan. p. 429.
6 (S. 165.) Ester Tilbagekomsten fra min amerikanske Neise, har
jeg beskrevet de as tynde, ligesom ved Virkningen as frastødende Kræfter
icrrdeles ligeligen afbrudte Sky-Hobe (cirro-cumulus) under Navn as Po-
larstriber (Polarstreifen bandes polair es), fordi deres oprindelige per-
spectiviske Convergents - Punkt, som oftest ligger i Magnetpolen, saa at
de parallele Rækker af disse Uld sky er (Schäfchen) folge den magnetiske
Meridian. Svæven frem og tilbage, eller til andre Tider Convergents-
Punktets jævne regelmæssige Fremskriden, er en Ejendommelighed ved
dette gaadefulde Phænomen. Sædvanlig ere Striberne kun fuldstændigt
uddannede henimod een af Verdensegnene, og i Bevægelsen seer man
dem forst rettede fra Syd til Nord, og esterhaanden fra Ost til Vest.
Forandrede Luftstrømninger i Atmosphærens oberste Regioner kan jeg
ikke vel tilskrive denne Zonernes Fremrykning. De opstaae ved rolig
Luft, og under Himlens storste Klarhed, endvidere langt hyppigere
under Troperne, end i den tempereerte og kolde Zone. Jeg bar sect
Phcenomenet paa Andeskjæden næsten under LEquator i 14000 Fods
Hojde, saavelsom i det nordlige Asien i Sletterne ved Krasnojarski,
sonden for Buchtarminsk, at udfolde sig paa saa paasaldende lige Maade,
at man maa betragte det som en Proces, der er afhængig af almindelige
Naturkræfter. ©. Kämt;'s vigtige Bemærkninger (Vorlesungen