Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

114 erepitu; et cum intumescit assurgens alternoque motu residet, innoxium et cum concurrentia tecta contrario ictu arietant; quoniani alter inotus alten renititur. Undantis inclinatio et fluctus more quaedam volutatio infesta est, aut cum in unam partern totus se motus impellit. Plin II, 82. 17 (S. 174.) Selv i Italien har man begyndt at erkjende Jord- stodenes Uafhængighed af Vejrforholdene, d. v. s. at de ere uafhængige as det Skue, som Himlen ftembyder umiddelbart for og efter en Jord- rystelse. Friedrich Hoffmanns numeriske Angivelser stemme aldeles overeens med de Erfaringer, som Abbate S c ina i Palermo i denne Retning har samlet; s. Førstnævntes hinterlassene Werke Bd. II. S- 366—375. Jeg har selv nogle Gange iagttaget en rodlig Taage vaa saadanne Dage, hvor og kort for et Jordskjcelv har fundet Sted; ja den 4. Novbr. 1799 har jeg selv oplevet tvende heftige Jordstod sam- tidig med stærke Tordenflag (Relation hist. liv. IV. -chap. io); den Turiner Physiker Vasalli Eandi har seet et Voltas Elektrometer heftig at bevæge sig under det længe vedvarende Jordskjælv i Pignerol s fra den 2. April indtil ben 17. Mai 1808 — Journal de Phys. T. X^<p. 291). Men disse Tegn: Taage, forandret Luft-Elektricitet, Vindstille o. desl., tøv ikke betragtes som om de have almindelig Betydning, og ftaae i nodvendig Relation til Jordrystelserne: da man i Quito, Peru og Chili, saavel som i Canada og Italien, har observeret saa mange Jord- skjcelv ved den reneste og aldeles dunstfrie Himmel, ved ftiske Land- og Sovinde. Men om end intet meteorologisk Tegn forkynder Jord- skjælvet paa den Dag, det vil indtræde, eller flere Dage forud, saa lader Aarstidernes s Foraars- og Esteraars-Wquinoctiernes) Indflydelse, Indtrædelsen af Regntiden under Troperne ester lang Torke, saavel som Passatvindenes Verel, for hvilke Folketroen taler, sig dog ikke ganske fornægte, om vi end ikke klart skue den genetiske Forbindelse imellem de meteorologiske Processer og det, der foregaaet i Jordskorpens Indre. Numeriske Undersøgelser angaaende Jordskjælvenes Fordeling med Hen- syn til Aarstiderne, saadanne som de, Hr. von Hoff, Peter Merian og Friedrich Hoffmann med megen Flid have anstillet, tale for - Jævndøgns- epocher. — Paafaldende er det, at Plinius i Slutningen af sin phan- tastisie Jordskjælvs-Theorie kalder det hele forfærdelige Phænomen et underjordiskt Tordenveir; ikke saameget paa Grund as det rul- lende Bulder, der som oftest ledsager Jordstodene, men iscrr fordi de elastiske, ved Spænding rystende Kræfter, hobe sig i de indre Jordens Rum, naar de mangle i Luftkredsen! Ventos in causa esse non du- bium reor. Neque enim unquam intremiscunt terrae, nisi sopito mari caeloque adoo tra.nc[uillo? ut volatus avium non pendeant, subtracto omni spiritu qui vehit; nec unquam nisi post ventos conditos, scilicet in venas et cavernas ejus occulso afflatu. Neque aliud est in terra tremor, quam