Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1855
Serie: Kosmos
Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 162
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000107
Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
113
Wirkung seyen, als die senkrechten; dann hat es keine Schwierigkeit die
Deutlichkeit der Abbilder, selbst in etwas größerer Entfernung, zu er-
klären. Auch daß die Erwärmung des abzubildenden Körpers sehr ost
vortheilhast wirke, sieht man dann leicht ein; benn da die Wärme, in
gehörigem Grade angewendt, sogar ein Glühen hervorbringt, so ist es
natürlich, daß schon die niederen Grade derselben den Zustand des Selbst-
leuchtens den verschiedenen Körpern in verschiedenen Grade beizuwohnen
und die Politur einen fördernden Einfluß darauf auszuüben obgleich die
vergleichenden Versuche in dieser Beziehung zimlich schwierig sein werden.
Ich habe bis jetzt, in der Regel auf Silber, sich abbilden lassen:
reines Silber, jodirtes Silber, Messing, Eisen und Stahl (besonders
den Stempel einer Münze), violettes rothes Glas, schwarzes policies
Horn, weißes, mit Schriftzügen versehenes Papir, Gyps, Glimmer,
Achat, Kork, und habe keinen Körper gefunden, mit den der Versuch
mislungen wäre. Somit kan wohl angenommen werden, daß die Kraft
des Selbstleuchtens allen Körpern beiwohne, da die Reihe der under-
suchten bunt genug ist," o. s. v. See samme Forfatter, lieber das
Latentwerden des Lichts, Poggend. Ann. Bd. LVII. S. 1—34.
Da Karsten (en Son as Mineralogen) lagde en Medaille paa en Glas-
plade, under hvilken der befandt sig en Metalplade, og dernæst lod den
elektriske Gnist as en Elektrisermaskine springe over paa Medaillen, saa
opstod der i dette Moment et Billede af Medaillen paa Glasset. Naar
Medaillen laae paa flere Glasplader, hvoraf den sidste dog altid maatte
være i Forbindelse med en Metalplade, saa fremkaldte Gnisten Billeder
paa alle Glaspladerne, men kun paa deres mod Medaillen vendte Flade,
og stedse svagere i storre Afstand fra denne. Billederne bleve iovrigt
først synlige derved, at man udsatte dem for Jod- eller Qvægsolvdamp
Den elektriske Gnist er absolut nodvendig. Compt. rendus, Nr. 14. 3
Avril 1843 p. 696. — Har en Glasplade længe siddet tæt foran et Kob-
berstykke, saa vil man paa samme Maade finde, at Kobberstykket har af-
tegnet sig paa denne. S.
13 (S. 172.) Herod. IV. 28. Mod den gamle Fordom (Plin.
II, 80), at Ægypten skulde være fri for Jordffjælv, taler allerede den
ene gjenopreiste Memnons-Kolos (Le tron ne, La Statue vocale de
Memnon 1833 p. 25—26); men rigtignok ligger Nildalen udenfor
Nystelseskredsen as Byzanz, Archipelet og Syrien lJd eler ad. Aristot.
Meteor, p. 584).
(S . 172.) Sainl-Martinn de lærde Noter til Lebeau, Hist.
du Bas Empire T. IX. p. 401.
15 (S. 172.) Humboldt, Asie centrale T. II. p. 110—118. Om
Forskjellen imellem Rystelserne paa Overfladen og i de dybere Jordlag
s. Gay-Lussac i Annales de Chirnie et Physique T. XXII. p. 429.
16 (S. i 73. Tutissimum est cum vibrat crispante aediflciorum