Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

123 56 (©. 204.) S. de ffjømte Forsøg over Afkjolingen af Sleenmasser i Bischofs Wärmelehre S. 384, 443, 500 512. 57 -S. 205.) S. Berzelius og Wöhler i Poggend. Ann. Bd. I. S. 221 og Bd. XI. S. 146; Gay-Lussac i Annales de Chi- niie T. XXII. p. 422; Bischof, reasons against the Chemical Theory of Volcanoes i den engelske Udgave as hans Varmelære x. 297—309. as (S. 200.) Jsolge Platons geognostiske Anskuelser, saaledes som de sindes udviklede i Phcedon, spiller Pyriphlegethon med Hensyn til Vulkanernes Virksomhed omtrent den samme Nolle, som vi i vore Dage tilskrive den med Dybden vorende Jordvarme og de indre Jord- lags smeltede Tilstand (Phaedon ed. Ast. p. 603 og 607, Annot. p. 808 og 817). „Inde i Jorden sindes rundt omkring storre og mindre Hvælvinger. Vand strømmer i disse i stor Mængde, men ogsaa sindes deri megen Ild og store Jldstromme, samt Stromme af vaad Dynd (beetS renere, deels smudsigere), ligesom paa Sicilien de for Jldftrom- nren sig udgydende Stromme as Dynd og Jldstrommen selv; heras udfyldes da alle Stederne, alt eftersom hver Gang hver Strom Mger fit 5. mlob. Pyriphlegethon udgyder sig i en vid, med vældig Ild brændende Egn, hvor den danner en So, storre end vort Hav, af sydende Vand og Dynd. Herfra bevæger ben sig grumset og mudret i en Kreds omkring Jorden". Denne Flod af smeltede Jordarter og Dynd ansaaes i den Grad for den almindelige Aarsag til de vulkanske Phcenomener, at Plato udtrykkelig sejer til: Saaledes er Pyriphlege- rhon beskaffen, as hvilken ogsaa Jldstrommene^m hvor paa Jorden de end sindes (omj av rr/cocrt vqg vr^)f blæser smaa Dele afrevne Stykkers op fra Dybet". De vulkanske Slagger og Lava- stroneme ere folgeligen Dele as Pyriphlegethon selv, Dele as hiin under- jordiske smeltede, stedse bølgende Masse. At iovrigt ot Qvaxeg be- xyder Lava, og ikke som Schileider, Passow og Schleiermacher antage, „ildsprudende Bjerg > er synligt af mange, tildeels allerede af liefert sGeogr. der Griechen und Römer Th- II, 1. S. 200) §amlede Steder; Qva^ er det vulkanske Phænomen, opfattet fra sin betydnings- suldeste Side, Lavastrommen selv. Deraf Udtrykket: Winas Qvax&,\ Aristot. Mirab. Anse. T. II. p. 833 sect. 38 Bekker; Thucyd. III, 116; Theophr. de Lap. 22 p. 427 Schneider; Diod. V, 6 og XIV, 59, hvor der sindes de mærkværdige Ord: „mange nær ved Havet ikke Jangt fra Wtna beliggende Steder, bleve odelagte wb tov zaXovfibvov Qvaxos"; Strabo VI P. 269, XIII p. 628, og om den berømte glødende Dynd i dm Lelantiske Slette paa Euboa I x. 58 Casaub.; endelig Appian, de bello civili V, 114. Den Daddel, som Aristoteles (Meteor. IL 2, 19) udtaler over de geognostiske Phantasier i Phädon, refererer sig egentlig tun til Kilderne as de Floder, som gjennemstromme Jordens Over- flade. Men paasaldende maa for os den af Plato saa bestemt udtalte 9*