Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1855
Serie: Kosmos
Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 162
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000107
Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
124
Anskuelse være, at „paa Sicilien vaade Dyndudbrud g aae forud for
de glodende (Lava-i Strømme". Iagttagelser af selve AAna kunne
ikke vel have givet Anledning hertil, omendskjøndt Rapilli og Aske, under
et vulkansk-elektrisk Tordenvejr ved Eruptionskrateret, dyndagtigt blandede
need smeltet Snee og Vand, kunne ansees for udkastet Dynd. , Del
er vistnok sandsynligere, at hos Plato de vaade Dyndfkromme (vy-QOv
nota-fioi) ere en dunkel Erindring om Dyndvulkanerne i Agrigent,
der n:ed stor Stoi udkaste Leermasser, hvilket jeg allerede ovenfor (9tnm.
43) har anført. Blandt Theophrasts mange tabte Skrifter er i denne
Henseende Tabet as Bogen „om den vulkanske Strom paa Sicilien"
V^CH Qvaxos tov év JE’txsZt'Vz'), som Diog. Laert. V, 39 nævner,
særligt at beklage.
so (S. 206.) Leopold von Buch, Physikal. Beschreib, der
Can arisch en Inseln S. 326—407. Jeg tvivler paa, at man, saa-
ledes som den aandrige Charles Darwin synes at ville det (Geological
Observations on the Volcanic Islands 1844 p. 127), i Almindelig-
hed vil kunne betragte Central-Vulkaner som Række-Vulkaner af ringe
Udstrækning paa parallele Spalter. Allerede Friedrich Hoffniann troede
i den Lipariste O-Gruppe, som han saa fortræffeligen har beskreven, og
i hvilken der ved Panaria krydse sig to Eruptionsspalter, at sinde et
Mellemled imellem Vulkanernes tvende Hoved-Fremtrædelsesmaader, imel-
lem de af Leopold von Buch erkjendte Central- og Række-Vulkaner (Pog-
gend. Ann. der Physik Bd. XXVI. S. 81—88).
60 (S. 207.) Humboldt, Geognost. Beob. über die Vul-
kane des Hochlandes von Quito, Poggend. Ann. Bd. XXXXIV.
S. 194.
ei (S. 208.) Seneca siger i det 79de Brev, idet han paa en
træffende Maade taler om det Problematiske i at Wtna skulde blive
lavere: Potest hoc accidere, non quia montis altitude desedit, sed
quia ignis evanuit et minus vehemens ac largus effector: ob eandem
causam, fumo quoque per diem segniore. Neutrum autein incredibile
est, nec montem qui devoretur quotidie minui, nec‘ ignem non manere
eundem; quia non ipse ex se est, sed in aliqua inferna valle conceptus
exaestuat et alibi pascitur: in ipso monte non alimentum habet sed
viam“. (Ed. Ruhkopfiana T. III. p. 32.) Den „ved hule Gange" under-
jordiske Forbindelse imellem Vulkanerne paa Sicilien, Liparerne, Pithe-
euserne (Ischias og Bjerget Vesuv, „om hvilket man tor formode, at det
fordum har brændt og havt et Ildens Svælg-Bæger-, har allerede
Strabo fuldkommen erkjendt (lib. I. p. 247 og 248). Han antager,
at der under hele Egnen er Ild (er nennt die ganze Gegend „unter-
feurig" Orig.).
62 (S. 208.) Humboldt, Essai polit. sur la Nouv. Espagne T.
II. p. 173 — 175.