Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

125 63 (A. 209.) Om Udbrudel paa Methone siger Ovidius (Meta- morph. XV, 296-306): Est prope Pittheam tumulus Troezena sine ullis Arduus arboribus, quondam planissima camp i Area, nunc tumulus; nam — res horrenda relatu — Vis fera ventorum, caeeis inclusa cavernis , Expirare aliqua cupiens, luctataque frustra Liberiore frui coelo, cum carcere rima Nulla foret toto nec per via flatibus esset, Extentam tumefecit liumuni; ceu spiritus oris Tendere vesicam solet, aut direpta bicorni Terga capro. Tumor ille loci permansit, et alti Collis habet speciem, longoque induruit aevo. Denne i geognostisk Henseende saa vigtige Skildring as en kiokke- formig Hævning paa kontinentet stemmer overeens med hvad Aristo- teles (Meteor- II. 8, 17-19) beretter - angaaende Hævningen af en Eruptions-L). „Jordens Bæven ophorer ikke forend den Vind som foraarsager denne Rystelse, er brudt ud igjennem Jordskorpen. Saa- ledes har man for fort siden feet det ved Heraclea i Pontus, og tidligere paa Hiera, en as de æoliske Oer. Her er nemlig en Deel as Jorden svulmet op og har med Bragen hævet sig til en Hoi, og dette saa længe indtil den mægtig drivende Aande Gm^a) fandt en Udvei, hvor igjennem dm udstodte Gnister og Aske, som bedækkede Liparceernes nære Stad og selv naaede tit nogle as Italiens Slæder". denne Beskrivelse er Jordskorpens blæresormige Opsvulmen (et Stadium, i hvilket mange Trachytbjerge vedvarende forblive) paa en meget bestemt Maade adskilt fra selve Udbruddet. Ogsaa Strabo (lib. I. x. 59 Casaub.) beskriver Phæ- nomenet paa Mechone: „ved Staden i den Hermionske Bugt skete et flam- mende Udbrud; et Jldbjerg blev hævet iveiret indtil det omsider var syv(^) Stadier hoit; om Dagen var det utilgængeligt paa Grund af Hede og Svovllugt, men om Natten var det vellugtende(?) og i den Grad ophedende, at Havet sydede i fem Stadiers Afstand og var mudret i lyve; tillige bleve betydelige Strækninger udfyldte ved afrevne Klippestykker". Om Halvøen Methanas mineralogiske Beskaffenhed s. Fiedler, Reise durch Griechenland Th. I. S. 257 263. 64 (S 209.) Leop. v. Buch, Phynk. Beschr. der Canar. Jnseln S 356-358, og i Særdeleshed den franske Oversættelse af Jette fwtefW V«k S. 402; tiOige i Sßo89enb»tffä annalen SJb XXXVII. S. 183. Omtrent 900 Fod fra Kysten as Den Sanlorm er en submarin O i Begreb med at hæve sig. I Aaret 1810 var den endnu 15 Favne under Havets Overflade, 1830 derimod kun 3-4 Favne. Den bæver sia steil, ligesom en stor Tap, op as Havets Grund; og den vedvarende underjordiske Virksomhed i det submarine Krater (Bugten e øen Santorin) aabenbarer sig endvidere derved, al liges omr sær- heden af Melhana ved Wromolimni, ogsaa her i den østlige Bugt ved