Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

128 XI. 52) som Physiognomiker ogsaa tydede Menneskenes Ansigtstræk, saa^ tor man formode, at han i alle sine mange for os tabte Skrifter ikke oplraadte blot som Historiker. Den Anskuelse, isolge hvilken Luften blev trængt ned i Jordens Indre, for at virke paa den vulkanske Esse, hængte sorovrigt nøje sammen med Datidens Betragtninger over Indflydelsen af Vindens sorstjellige Retning med Hensyn til Intensiteten af den Ild, der luer i AZtna, i Hiera og Stromboli (s. det mærkværdige Sted i Strabo lib. VI. p. 275 og 276). Bjergoen Stromboli (Strongyle) gjaldt desaarsag for Molus's, „Vindenes Styrers" Sæde, da de Sø- farende forudsagde Beiret ester Hestigheden i Strombolis vulkanske Ud- brud. Et saadant Sammenhæng imellem en lille Vulkans Udbrud og Barometerstanden, samt Vindens Retning (Leop. von Buch, Descr. phys. des Iles Canaries p. 334; Hoffmann i Pog g end. Ann. Bd. XXVI. S. 8), er endnu i vore Dage almindelig anerkjendt, saa lidel som vi end ester vor nærværende Kundskab til de vulkanske Phæno- mener og de saa ringe Forandringer i Lufttrykket, der ledsage Vindene, herfor kunne give nogen fyldestgjorende Forklaring. — Bembo, som Angling opdraget paa Sicilien af flygtede Grækere, fortæller i en hen- rivende Stiil om sine Vandringer, og opstiller i Aetna Dialogus (i Midten as det 16de Aarhundrede) Theorien om Havvandets Indtrængen til Vul- kanernes Ildsted, og betinger derved Nødvendigheden as deres Nærhed ved Havet. Ved Bestigelse as AZtna opkastes folgende Sporgsmaal: explana potius nobis quae petiinus, ea incendia unde oriantur et orta quo modo perdurent? In omni tellure nuspiam majores fistulae aut maetus ampliores sunt quam in lo cis, quae vel mari vicina sunt, vel a mari protinus alluuntur: mare er o dit illa facilime pergitque in vis- cera terrae. Itaque cum in aliena regna sibi viam faciat, ventis etiam. facit- ex quo fit, ut loca quaeque maritima maxima terraemotibus sub- jecta sint, parum mediterranea. Habes quum in sulfuris venas venti furentes inciderint, unde incendia oriantur Aetnae tuae. Vides, quae mare in radicibus habeat, quae sulfurea sit, quae cavernosa quae a mari aliquando perforata ventos admiserit aestuantes, per quos idonea flammae materies incenderetur. 88 (S. 210.) (Sammi. Gay-Lussac, sur les Volcans, i Annales de Chimie T. XXII. p. 427; vg Bischof, Wärmelehre S. 272. Udbruddene as Nog og Vanddampe, som man til forskjellige Tider har feet omkring Lancerote, Island og de kurilske Oer upder de nære Vul- kaners Eruption, lade os flutte til den vulkanske Esses Tilbagevirk- ninger gjennem den spændende (paahvilende) Bandsoile, naar nemlig Dam- penes Erpansivkrast overvinde det hydrostatiske Tryk. 69 (g 211.) Abel-Rømusal, Lettre å Mr. Cordier i Annales des Mines T. V. p. 137. to ((g. 211.) Humboldt, Asie centrale T. II. p. 30—33, 38—52,