Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1855
Serie: Kosmos
Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 162
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000107
Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
129
70—80 og 426—428. Tilværelsen af virksomme Vulkaner i Kordofan,
i 135 Miles Asstand fra det røbe Hav, er i den seneste Tid bleven nægtet
af Rüppel (Reisen in Nubien 1829, S. 151).
71 (S. 212.) Dufrénoy et Élie de Beaumont, Explication de la
Carte géologique de la France T. I. p. 89.
72 (S. 212 ) Sopho cl. Philoct v. 971 og 972. Angaaende
Gisningen om Epochen for den Lemniske Ilds Slukning paa Alex-
anders Tid samml. Buttmann i Museum der Alterthums-
wi ssenschaft Bd. I. 1807 S. 295; Dur eau de la Malle i
Malte-Brun, Annales des Voyages T. IX. 1809 p. 5; ukert i
Bertuch, Geogr. Ephemeriden Bd. XXXIX. 1812 S. 361;
Rhode, Res Lemnicae 1829 p. 8, og Walter über Abnahnre der
vulkan. Thätigkeil in historischen Zeiten 1844 S. 24. Den
as Choiseul foranstaltede hydrographiske Opmaaling af Lemnos gjor det
meget sandsynligt, at Mosychlos's udbrændte Grund samt Oen Chryse,
Philokrets ode Opholdssted (Otfried Müller, Minyer S. 300),
allerede for lang Tid siden ere opflugte as Havet. Rev og Klipper
nordost for Lemnos betegne endnu det Sted, hvor det ægæiske Hav 'engang
besad en vedvarende virksom Vulkan, ligesom LEtna, Vesuv, Stromboli og
som Liparernes Boleano.
73 (S. 213.) Samml Rein warbt og Hofsmann i Poggen-
dorfss Annalen Bd. XII, S. 607; Leop. von Buch, Descr. des Iles
Canaries p. 424, 426. Carguairazos leerartede Dyndudbrud, da Vulkanen
1698 styrtede sammen, de saakaldte Lodazales fra Jgualata, og Moyaen
sra Pelileo, ere lignende vulkanske Phænomener i Quitos Hoiland.
" iS. 215.) I et Prosil as Omegnen af Tezcuco, Totonilco og
Moran (Atlas géographique et physique Pl. VII.) som jeg oprindelig
(1803) bestemte til en ikke ubfonnnen Pasigrafla geog-nostica destinada
al uso de los Jovenes del Colegio de Mineria de Mexico , har jeg kaldet
den plutonske og vulkanske Eruptionssteen „endogen" (en i Jordens In-
dre avlet Steenart); Sediment- og Flotssteen „erogen" (en udenfor paa
Jordens Overflade avlet Steenart). Pasigraphisk blev forstnævnle betegnet
ved en opad, sidstnævnte ved en nedad visende Piil. Denne Betegnelse
yder idelmindste den Fordeel, at Profilerne, der som oftest fremstille
horizontale over hinanden leirede Sedimentformationer, ikke, saaledes
som det nu ikkun altfor oste skeer, naar man vil antyde Basalt-, Porphyr-
eller Syenit - Massers Udbrud og Jndspræugning (Durchdringung) ved
sra neben opadstræbende, hoist vilkaarlig formede Tappe, umalerisk van-
zires. De Benævnelser, som jeg ved hunt pasigraphisk-geognostiske Profil
har foreslaaet, vare dannede ester de Decandolliske (endogen for mono-
cotyliske, erogen for dicotyliske Planter); men Mohls nøjagtigere
Planteanatomie har beviisr, al med Hensyn til den vegetabilske Organisme
Monocotylernes Voren indvendig fra, og Dieotylernes udvendig fra,