Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1855

Serie: Kosmos

Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 162

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000107

Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 510 Forrige Næste
129 70—80 og 426—428. Tilværelsen af virksomme Vulkaner i Kordofan, i 135 Miles Asstand fra det røbe Hav, er i den seneste Tid bleven nægtet af Rüppel (Reisen in Nubien 1829, S. 151). 71 (S. 212.) Dufrénoy et Élie de Beaumont, Explication de la Carte géologique de la France T. I. p. 89. 72 (S. 212 ) Sopho cl. Philoct v. 971 og 972. Angaaende Gisningen om Epochen for den Lemniske Ilds Slukning paa Alex- anders Tid samml. Buttmann i Museum der Alterthums- wi ssenschaft Bd. I. 1807 S. 295; Dur eau de la Malle i Malte-Brun, Annales des Voyages T. IX. 1809 p. 5; ukert i Bertuch, Geogr. Ephemeriden Bd. XXXIX. 1812 S. 361; Rhode, Res Lemnicae 1829 p. 8, og Walter über Abnahnre der vulkan. Thätigkeil in historischen Zeiten 1844 S. 24. Den as Choiseul foranstaltede hydrographiske Opmaaling af Lemnos gjor det meget sandsynligt, at Mosychlos's udbrændte Grund samt Oen Chryse, Philokrets ode Opholdssted (Otfried Müller, Minyer S. 300), allerede for lang Tid siden ere opflugte as Havet. Rev og Klipper nordost for Lemnos betegne endnu det Sted, hvor det ægæiske Hav 'engang besad en vedvarende virksom Vulkan, ligesom LEtna, Vesuv, Stromboli og som Liparernes Boleano. 73 (S. 213.) Samml Rein warbt og Hofsmann i Poggen- dorfss Annalen Bd. XII, S. 607; Leop. von Buch, Descr. des Iles Canaries p. 424, 426. Carguairazos leerartede Dyndudbrud, da Vulkanen 1698 styrtede sammen, de saakaldte Lodazales fra Jgualata, og Moyaen sra Pelileo, ere lignende vulkanske Phænomener i Quitos Hoiland. " iS. 215.) I et Prosil as Omegnen af Tezcuco, Totonilco og Moran (Atlas géographique et physique Pl. VII.) som jeg oprindelig (1803) bestemte til en ikke ubfonnnen Pasigrafla geog-nostica destinada al uso de los Jovenes del Colegio de Mineria de Mexico , har jeg kaldet den plutonske og vulkanske Eruptionssteen „endogen" (en i Jordens In- dre avlet Steenart); Sediment- og Flotssteen „erogen" (en udenfor paa Jordens Overflade avlet Steenart). Pasigraphisk blev forstnævnle betegnet ved en opad, sidstnævnte ved en nedad visende Piil. Denne Betegnelse yder idelmindste den Fordeel, at Profilerne, der som oftest fremstille horizontale over hinanden leirede Sedimentformationer, ikke, saaledes som det nu ikkun altfor oste skeer, naar man vil antyde Basalt-, Porphyr- eller Syenit - Massers Udbrud og Jndspræugning (Durchdringung) ved sra neben opadstræbende, hoist vilkaarlig formede Tappe, umalerisk van- zires. De Benævnelser, som jeg ved hunt pasigraphisk-geognostiske Profil har foreslaaet, vare dannede ester de Decandolliske (endogen for mono- cotyliske, erogen for dicotyliske Planter); men Mohls nøjagtigere Planteanatomie har beviisr, al med Hensyn til den vegetabilske Organisme Monocotylernes Voren indvendig fra, og Dieotylernes udvendig fra,