Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1855

Serie: Kosmos

Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 162

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000107

Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 510 Forrige Næste
133 det vigtigt at erindre, at der findes Glimmerkrystaller: i Basalten i den bøhmiske Mellem - Bjergstrækning , -i Vesuvs Lava fra 1822 (M onti- celli, Storia del Vesuvio negli anni 1821 e 1822 § 99) og i Leerskiefer- Brudstykker, der, paa Hohenfels, ikke langt fra Gerolstein i Eifelbjergene, ere omviklede af slaggeagtig Basalt (s. Mitscherlich i Leonhard, Basalt-Gebilde S. 244). Om Feldspathens Fremkommen i Leer- skiefer ved Porphyrens Contact, imellem Urval og Polet (Forez) s. D u - frenoy i Géol. de la France T. I. p. 137. ©lieferne skulle i Bretagne ved Paimpol (T. I. p. 234) skylde en lignende Contact deres mandelsteen- agtige og celleformige Charakteer, hvis Betragtning, ved en geognostisk Fodreise med Professor Knuth i denne interessante Egn, har sat mig meget i Forundring. 5 (©. 228.) Leopold von Buch i Abhandlungen der Akad. der Wissensch. zu Berlin for Star et 1842 S. 63, og i Jahrbücher für wissenschaftliche Kritik, Aarg. 1840 S. 196. 6 (S. 228.) Elie de Beaumont i Annales des Sciences natu- relles T. XV. p. 362—372: „En se rapprochant des masses primitives du Mont Rose et des montagnes situées å l’ouest de Coni, on voit les couches secondaires perdre de plus en plus les caractéres inhérents å leur mode de dépot. Solvent alors elles en preiment qui semblent pro- venir d’une toute autre cause, sans perdre pour cela leur stratification, rappelant par cette disposition la structure physique d’un tison å moitié charbonné dans lequel on pent suivre les traces des fibres ligneuses, bien au-delå des points qui préseiitent encore les caractéres mutuels du bois“. (Sanrml. ogsaa Annales des Sciences naturelles T. XIV. p. 118 — 122 og H. von Dechen, Geognosic S. 553.) Til de me est paafal- dende Beviser for Steenmassernes Forvandling ved plutonsk Indvirkning hore Belemniterne i ©lieferen fra Russenen (en adspredt Landsby paa Alperne, 4994 F. over Havet, Egine - Dalen vg Gries-Gletscherne), ligesom Belemniterne i den saakaldte uroprindelige Kalksteen, som Hr. v. Charpentier har sundet paa den vestlige Skraaning af Col de ©eigne, imellem Enclave de Monjovet og Alpehytten de la Lanchette (Annales de Chimie T. XXIII. p. 262) og i Efteraaret ! 822 viist mig i Ber. 7 (S. 228.) H osfmann i Po ggend. Ann. Bd. XVI. S. 552. „Lag (Skitter) af Fichtelbjergenes Transitions - Leerskiefer, som har kunnet forfølges i en Strækning as 4 Miil, ere fim ved begge deres Ertremer, ■ hvor de komme i Berøring med Graniten, forvand- lede til Gneis. Man sorsolger der Gradationerne i Gneisformatio- nen, den indre Udvikling as Glimmeren og as Feldspathmandlerne i Leer- skieseren, som jo desforuden næsten indeholder alle Elementer til disse Substantser". 8 (S. 228.) Iblandt det, der af antike græske og romerske Kunst-