Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

133 det vigtigt at erindre, at der findes Glimmerkrystaller: i Basalten i den bøhmiske Mellem - Bjergstrækning , -i Vesuvs Lava fra 1822 (M onti- celli, Storia del Vesuvio negli anni 1821 e 1822 § 99) og i Leerskiefer- Brudstykker, der, paa Hohenfels, ikke langt fra Gerolstein i Eifelbjergene, ere omviklede af slaggeagtig Basalt (s. Mitscherlich i Leonhard, Basalt-Gebilde S. 244). Om Feldspathens Fremkommen i Leer- skiefer ved Porphyrens Contact, imellem Urval og Polet (Forez) s. D u - frenoy i Géol. de la France T. I. p. 137. ©lieferne skulle i Bretagne ved Paimpol (T. I. p. 234) skylde en lignende Contact deres mandelsteen- agtige og celleformige Charakteer, hvis Betragtning, ved en geognostisk Fodreise med Professor Knuth i denne interessante Egn, har sat mig meget i Forundring. 5 (©. 228.) Leopold von Buch i Abhandlungen der Akad. der Wissensch. zu Berlin for Star et 1842 S. 63, og i Jahrbücher für wissenschaftliche Kritik, Aarg. 1840 S. 196. 6 (S. 228.) Elie de Beaumont i Annales des Sciences natu- relles T. XV. p. 362—372: „En se rapprochant des masses primitives du Mont Rose et des montagnes situées å l’ouest de Coni, on voit les couches secondaires perdre de plus en plus les caractéres inhérents å leur mode de dépot. Solvent alors elles en preiment qui semblent pro- venir d’une toute autre cause, sans perdre pour cela leur stratification, rappelant par cette disposition la structure physique d’un tison å moitié charbonné dans lequel on pent suivre les traces des fibres ligneuses, bien au-delå des points qui préseiitent encore les caractéres mutuels du bois“. (Sanrml. ogsaa Annales des Sciences naturelles T. XIV. p. 118 — 122 og H. von Dechen, Geognosic S. 553.) Til de me est paafal- dende Beviser for Steenmassernes Forvandling ved plutonsk Indvirkning hore Belemniterne i ©lieferen fra Russenen (en adspredt Landsby paa Alperne, 4994 F. over Havet, Egine - Dalen vg Gries-Gletscherne), ligesom Belemniterne i den saakaldte uroprindelige Kalksteen, som Hr. v. Charpentier har sundet paa den vestlige Skraaning af Col de ©eigne, imellem Enclave de Monjovet og Alpehytten de la Lanchette (Annales de Chimie T. XXIII. p. 262) og i Efteraaret ! 822 viist mig i Ber. 7 (S. 228.) H osfmann i Po ggend. Ann. Bd. XVI. S. 552. „Lag (Skitter) af Fichtelbjergenes Transitions - Leerskiefer, som har kunnet forfølges i en Strækning as 4 Miil, ere fim ved begge deres Ertremer, ■ hvor de komme i Berøring med Graniten, forvand- lede til Gneis. Man sorsolger der Gradationerne i Gneisformatio- nen, den indre Udvikling as Glimmeren og as Feldspathmandlerne i Leer- skieseren, som jo desforuden næsten indeholder alle Elementer til disse Substantser". 8 (S. 228.) Iblandt det, der af antike græske og romerske Kunst-