Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

i 134 v ærker har vedligeholdt sig indtil vore Dage, bemærker man, at der- mangle r Jaspis-Soiler saavelsom store Kar as Jaspis, som fortiden ikkun Uralbjergene levere. Hvad man i Mai bearbejder som Jaspis fra Rha- barber-Bjerget (Revennaja Sopka), horer til en stribet, pragtfuld Por- phyr-Art. Navnet Jaspis, der har sin Nod i de semnitiske Sprog, synes ifolge de forvirrede Beskrivelser as Theophrastus (de Lap. 23 og 27) og Plinius (XXXVII, 8 og 9), hvor Jaspisen anføres blandt de uigennemsigtige Gemmer, at referere sig til Fragmenter af Jasp- achal og til den saakaldte Opaljaspis, som de Gamle kaldte Jasp onyr. Derfor troer Plinius som et sjeldent Erempel paa Størrelse at maatte anføre et l 1 Unzers Stykke Jaspis, han nred egne Oine har sect: ,,magnitudinem jaspidis undecim unciarum vidimus, formatam que inde effigiem Neronis thoracatam“. Ifølge Theophrastus er den Steen, som han kalder Smaragd, og hvoraf der skjæres store Obelisker, ikke andet end en umoden Jaspis. 9 (S. 229.) Humboldt, Lettre å. Mr. Brochant de Villiers i An- nales de Chimie et de Physique T. XXIII. p. 261; Leopold von Bu ch, Geogn. Briefe über das südliche Tyrol S. 101, 105 og 273. 10 (S. 229.) O in den tætte Kalksteens Omdannelse til 'kornet Kalk- steen ved Granit i Pyrenæerne (Montagne de Rancie) s. Du frøn oy i Mémoires géologiques T. II. p. 440, og i Montagnes de l’Oisans s. Elie de Beaumont, Mém. géol. T.II. p. 379—415; ved Divrit- og Pyroren- Porphyrer fOphite; Elie de Beaumont, Géol. de la France T. I. p. 72) imellem Tolosa og St. Sebastian s. Dufrvnoy i Mém. géol. T. II. p. 130; ved Syenit paa Øen Sky, hvor man endog i den forandrede Kalksteen kan skielne Forsteninger, H. von Dechen, Geognosic S. 573. I Kridtets Forvandling ved Berøvelse med Basalt er en Forskydning imellem de mindste Dele ved Dannelsen as Krystallerne og den kornede lertur, saameget mærkværdigere, som de stnaa Kridtdele, ifolge Ehrenbergs skarpsindige mikroskopiske Undersøgelser, tidligere dannede leddeelte Ringe. S. Poggendorfss Annalen der Physik Bd. XXXIX. S. 105, og om Ringene i den as Oplosninger bundfældte Aragonit, Guftav Ji o se sammesteds, Bd. XLI1. S. 354. 11 (S. 229.) Lag af kornet Kalksteen i Granit ved Port d'Oo og i Mont de Labourd. S. Charpentier, Constitution geologique des Pyrenees p. 144, 146. 12 (S. 229.) Levp. von Buch, Descr. des Canaries p. 394; Fj ed- ler, Reise durch das Königreich Griechenland Th. II. S. 181, 190 og 516. 13 (®. 229.) Det mærkværdige Sted i Ori gin es's Philosophu- mena cap. 14 (Opera ed. Delarue T. I. p. 893) har jeg allerede nævnt paa et andet Sted. Jfolge hele Sammenhængen er det meget usand- synligt, al Xenophanes har meent et Laurbær-Aftryk (rvnor dacpr^c;)