Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

135 istedetfor er Fiske-Aftryk (svnov agyvijs). Delarue dadler med Uret Jacob Gronovius's Correction, hvorved han har forvandlet Laurbær (-Bladet, til en Sardelle. Forsteningen af en Fisk er dog sandsynligere, end det naturlige Silensbillede, som Steenbruds-Arbciderne paaftaae at have spalier ud (Plin. XXXVI, 5) af de pariske Marmorbrud (i Bjerget Marpessos, Servius ad Virg. Aen. VI, 471). 1 (S. 230.) Om Maanestaden Carraras <Selenes Stad, Strabo lib. V. p. 222) geognoftiske Forhold s. S av i, Osservazioni sui terreni antichi Toscani i Nuovo Giornale de’Letterati di Pisa Nr. 63, og Hofsm ann i Karstens Archiv für Mineralogie 23b. VI. S. 258—263, saavelsom ogsaa hans Geogn. Reise durch Italien S. 244 —265. 15 (©. 230.) Antaget af en fortræffelig og meget erfaren Iagttager, Karl von Leonhard; s. hans Jahrbuch für Min eralogie 1834 S. 329 og Bernhard Cotta, Geognosic S. 310. 16 (®. 231.) Leopold von Buch, Geognostische Briefe an Alexander von Humboldt 1824 S. 36 og 82; samme Forfatter i Annales de Chimie T. XXIII., p. 276 og i Abhandl. der Berliner Akad. for Stavet 1822 og 1823 S. 83 136; H. von Dechen, Gev- g it c si e S. 574 —576. 17 (©. 232.) H o fsmann, '(Seogn. Reise, bearbejdet af H. bon Dechcn S. 113—119, 380—336; Poggend. Ann. der Physik Bd. XXVI. (S. 41. 18 (S. 232.) Dusr 6 noy i Mémoires geologiques T. II. p. 145 og 179. 19 (S. 232.) Humboldt, Essai geogn. sur le Gisement des Ho- ches p. 93; Asie centrale T. III. p. 532. 20 (232.) Elie d e Beaumont i Annales des Sciences naturelles T. XV. p. 362: Murchison, Silurian System p. 286. 21 (S. 233.) Rose, Reise nach dem Ural Bd. I. S. 364 og 367. 22 (S. 233.) Leop. von Luch, Briefe S. 109—129. Samml. rgsaa Elie de Beaumont, om Graniten« Contact med Juralagene i Mern. géoL T. II. p. 408. 53 (S. 233.) Hoffmann, Reise S. 30 og 37- (S. 233.) Om den chemifke Udvikling i Jernglandsens Dannelses- proces s. Gay-Lussac i Ann. de Chim. T. XXII. p. 415 , og Mit- scherlich i Poggend. Ann. Bd. XV. S. 630. Ogsaa i Huulningerne i Obsidianen fra Cerro del Jaeal, som jeg har bragt med fra Mexico, have fsandsynligviis as Dampe) udskilt sig Olivin-Krystaller (Gustav Rose i Poggend. Ann. Bd. X. S. 323). Der forekommer saaledes Olivin: i Basalt, i Lava, i Obsidian, i kunstige Slagger, i Meleorstene, i Syenit fra Elsdalen og s som Hyalosiderit) i Bakke fra Kaiserstuhl.