Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

136 25 (S. 234.) Constantin von Beust über die Porphyrgebilde 1835 S. 89—96; bans Beleuchtung der Wernerschen Gang- theorie 1840 S. 6; C. von Weißenbach, Abbildungen merk- würdiger Gangverhältnisse 1836 Fig. 12. Men Gangmassernes baandförmige Structur er ligesaa lidet almindelig, som nogen bestemt Rækkefølge i Alderen as disse Massers enkelte Led; s. Frei es leb en über die sächsischen Erzgänge 1843 S. 10—12. - 6 (©. 234) Mitscherlich über die künstliche Darstellung der Mineralien, i Abhandl. der Akad. der Wissensch. zu Ber- lin for Aarene 1822 og 1823 S. 25—41. 27 (S. 235.) I Slagger: Krystaller af Feldspath, fundne as Heine ved Udblæsning af en Kobber-Naaovn ikke langt fra Sangerhausen, og analyseret af Kersten (Pogg end. Ann. Bd. XXXIII. S. 337); af Augit, i Slaggerne fra Sahle (Mitscherlich i Abhandl. der Akad. zu Berlin 1822 og 1823 S. 40); as Olivin (S esstr om i Leonhard, Basalt-Gebilde Bd. II. S. 495); af Glimmer, i gamle Slagger fra Slottet Garpenberg (Mitscherlich i Leonhard p. a. St. S. 506); af Magnetjernsteen, i Slagger fra Chatillon sur Seme (Leonhard S. 441); af Jernglimmer, opstaaet i Pottemagerleer (Mitscherlich i Leon- hard S. 234.) 28 (235.) Tilnckrmelsesviis frembragt: Jdokras og Granat (Mitscher- lich i Po g g end. An n. der Physik Bd. XXXIII. S. 340), Rubin (Gaudin i Comptes rendus de 1’Academie des Sciences T. IV. P. L. p. 999), Olivin og Au g it (Mitscherlich og Berthier i Ann. de Chim. et de Phys. T. XXIV. p. 376.) Uagtet Augit og Hornblende, ifølge Guftav Nose, vise den største Uoverensstemmelse i deres Krystal- sovm, og skjondt den chemiske Saminensætning ogsaa næsten er eens i begge, saa har man dog endnu aldrig fundet Hornblende i Slagger ved Siden afAugit; ligesaa lidet er det lykkedes Chemikerne tilnærmelsesviis at frembringe Hornblende eller Feldspath (Mitscherlich i Pog g end. Ann. Bd. XXXIII. S. 340, og Rose, Reise nach dem lir al Bd. II S. 358 og 363). Man sammenligne ogsaa B eudant i Mém. de l’Acad. des Sciences T. VIII. p. 221 og Becquerels skarpsindige Forsog i fin Traité de l’Électricité T. I. p. 334, T. III. p. 218, T. V. 1. p. 148 og 185. Tils. Uden mindste Hensyn til nærværende Anmærkning, men kun i og for sig som geognostisk Mærkelighed, troer jeg at burde an- fore, at man ved Staßsurth i Preussen har sundet Boracit som Bjerg- art, idetmindste som væsentlig Bestanddeel af et 28' 10'/i" mægtigt Lag, medens dettes Fossil hindtil krystalliseret ikkun er bleven fundet i Gipsen ved Lüneburg og ved Segeberg i Holsteen. C. I. B. Karsten, lieber die Steinsalzablagerung bei Staßsurth und über das Vorkommen des Boracit als Gebirgsart im dortigen Sleinsalzgebirge, i Karsten und von Dechen, Archiv 1847