Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

137 Bd. 21 S. 487—494. „Ist das Vorkommen des Boracit als Gebirgs- art, in gewiß nicht beschränkter Ausdehnung, an sich schon eine interessante Thalsache, so gewinnt dasselbe noch dadurch an Interesse, daß die enge Verbindung der borarsauren Erhalationen in Italien und der Borarseen in Tibet dadurch eine sehr schöne Erläuterung erhält", p. a St. K. 29 (S. 235.) D'Aubuisson i Journal de Physique T. LXVIII. p. 128. 30 (©. 236.) Leop. von Buch, Geognost. Briefe S. 75—82; hvor tillige paavises, at den rode Sandsteen (bet Dodtliggende i de Thü- ringer Flolsbjerge) og Steenkulsdannelsen maa betragtes som Frembrin- gelser as den opstigende Porphyr. 81 (S. 237.) Vor Landsmand Nicolaus Stenon (Niels Steen), hvem Fr. Hofsmann i sine Forelæsninger over Geognosiens Historie (Hinterlassene Werke Bd. II. 1838, S. 40 sq.) benævner som Ska- beren af vor Tids videnskabelig begrundede Geognosic, har vistnok ubetin- get den Fortjeneste at være den, der forst, idetmindste tidligere end Hooke, alene paa Grund af at han levede tidligere, erkjendte Aldersfolgen i de paaleirede Lag, - altsaa Jordens Chronometrik, — saavel som de vul- kanske Aarsager til Lagenes Brydning og Reisning: skjondt Hooke uncrg- lelig udtalte sig bestemtere herom, og særskilt med Hensyn til Fossi- lierne. Et Overblik over Begges Arbejder, forsaavidt de angaae Geo- logien , vil bedst sikkee for et at handle imod den priselige Sætning: „suum cuique". Allerede tidligere forlod Steen Danmark og gik til Italien for al studere Lægevidenskaben. Han vendte ikke tilbage, idet han blev Pro- fessor i Anatomien ved Universitetet i Padua, og senere efter at have gjort sig berømt ved flere anatomiske Afhandlinger, kaldet til Livlæge bos Hertug Ferdinand II. as Toscana i Florents. Her blev hans Op> mærksomhed fængslet ved de mange paa Jordens Overflade adspredt lig- gende Levninger af fossile Havdyr; især var det omhyggelig anstillede sammenlignende Undersøgelser imellein fossile Haisisketænder, der her- fandtes femmen med Muslingskaller, og Tænderne as en i Middelhaver sanget Haifisk, der foranledigede ham til at vende sit dybe, forskende Blik paa Betragtning as Bjergenes Sammensætninger og paa de Forandringer, som Fastlandets Overflade Tid efter anden ester fin sorste Dannelse, nmatte have lidt. Han havde et saare lykkeligt Blik for Steenarternes Krystallisation, og vi erkjende tydeligen hos ham den forfte Spire til giom o de l'Is le s og Ha nys nyere Opdagelser. Sine Forskninger nedlagde han i sin saare mærkværdige og for Tiden sjeldne Afhandling under Titel af: De solido intra solidum natura liter content o, sone udkom i Florents 1669 i Quart, og er dediceret til Hertugen. Ved den anførte Titel forstaaer han: Stene, Krystaller og fossile organiske Levninger, som findes indefluttede i Jordskorpens Bjergmasser. I dette B. t'. Humboldt, Kosmos. 1. 10