Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

138 mærkelige Skrift, af hvilket Elie de Beaumont (i Ann. des Sciences nat. T. XXX. p. 337 sq. 1831) har givet en med hoist interessante Be- mærkninger ledsaget Analyse, finde vi for forste Gang udtalt, at Jord- skorpen, saavidt Forfatteren havde havl Lejlighed til at undersøge den, er opbygget as parallele over hinanden leirede Lag. Men saadanne Lag, fremfor alt naar de indeholde fossile organiske Levninger, kunne ikkun være opstaaede vev lagformig Afleiring af Masser, der have været opløste eller blandede i Vandene. I Overensstemmelse med, at de tungere Dele altid synke forst tilbunds, eller med andre Ord: afsætte sig forst, skjelnede Steen imellem de i ner usle rede Masser og ben incru st erende Masse. Han vandt saaledes et aldeles klart Blik over Sediment- Steenarterues og Conglomerat ernes Dannelses-Maade. Men derved blev han ikke staaende: han fluttede ogsaa fra Udbredelsen af de Bestanddele, som visse Lag indeholde, til Udbredelsen af det Fluidum, bvoras de oprindeligen vare blevne affatte; og saaledes see vi ham give en ordnet Fremstilling om almindelig udbredte Dannelser, affatte af Ha- vets store Vande, saavelsom om mere locale geognoftiske Productioner, hvortil Flodernes Træden over deres Bredder samt staaende Jndenvante eller vulkanske Eruptioners foruroligende Naboskab maatte have givet An- ledning. Bed at forsoge paa at anvende sin Forklaringsmaade paa selve Na- turen, bemærkede han iovrigt meget snart, at Jordlagene ikke altid eve horizontale, ja at dette i mange Strog saare sjeldent finder Sted; at de lvertimod oste have en næsten lodret Reisning, al de ofte sindes bojede, brudte og paa sorskjellige Maader forskuppede, forrykkede og kastede imel- lem hinanden. Med sit rigtige Blik overskuede han, at M delte stod i nojeste Forbindelse med lljevnhederne, Bjergene og Dalene paa Jordens Overflade; thi dersom Lagene endnu befandt sig i den Stilling, hvori de oprindeligen vare afleirede/ maalte vor Jords Overflade være aldeles jevn og allevegne bedækket med Vand. Dette er en Sandhed, der i den paa- soigende Tid ikkun altfor længe blev overseet. Da Jordskorpens Lag imid- lertib som oftest ikke sindes under de Forhold, hvorunder de oprindeligen have bannet sig, faa var Steen nødsaget til at antage Begivenheder, der maatte kunne forstyrre de oprindelige Leirings-Forhold. En saadan Aar- sag fandt han ulvungent i Indflydelser as de i Italien saa velbekjendte Iordskjælv og vulkanske Ndbruds-Phænomener. En lodret opad virkende Krast havde sonderbrudt Lagene, sprængt de faste Steenmasser til Blokke og omspredt de jordagtige Lag som ©tøti; af Jordens Indre var ved den her herskende Hede Daudet drevet frem i Dampform, og paa denne Maade enkelte Dele as Jordskorpen oploft og sluppet til Side. Saaledes antog han, at der havde dannet sig store Huulninger, som atter vare ind- styrtede, og derved foranlediget Lagenes Uhorizontalitet samt Jordover- fladens Njevnbed. I de paa denne Maade i Lagene opstaaede Revner