Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

139 erkjendte allerede Steen med en beundringsværdig Klarhed Dannelsen af Gange, der senere vare blevne udfyldte med Mineralier og Erts- niasser. Herved gjendrev han udtrykkelig sine Forgjængeres eventyrlige Forestilling om Erlsgange, betragtede som Forgreninger af del af Jorden fremvorende Metaltræ, der havde sine gyldne Nodder dybt i bet Indre (i Analogie med den bekjendte metalliske Præeipitation af Solv og Bly, som Alchymifterne gave Navn af Arbor Dianae og Arbor Saturni.) Bed særskilt at anvende sine Anskuelser paa Jordoverfladen i Toscana sandt han, al Jordbunden her maatte have dannet sig i tvende væsentlig fra hinanden forskjellige Perioder (uden Hensyn til den Periode, i hvilken han antog Jorden jevn og allevegne ligeligen vmflydt med Band); i den ælbre, i hvilken Apenninerne og alle hoje Bjerge have dannet sig, antog han at Havet hverken havde indeholdt Dyr eller Planter; men hernæst derimod i rigelig Mængde, og da afleiret de med Skaldyr og Plantelev- ninger opfyldte Lag as den faa mægtige (endnu saakaldte- toscanske Tertiair- Formation. Paa lignende Maade troede han at erkjende ser fra hinanden forskjellige Tilstande i dette Lands Dannelses-Historie: sex distinctae Etru- ria facies ex praesenti facie Etruriae collectae. Del er meet end sandsynlig, at han vilde have udtalt sig med ftorre Nsorbeholdenhed, dersom han ikke havde levet saa nær Rom og navnlig i Florents i frisk Minde om Skjændselsdaaden mod Galilcri. Det Afsnit, hvori Hoffmann omhandler Steens Fortjenester, flutter han med fol- gende Bemærkning: „Det er en Kjendsgjerning, at der blandt Steens Es- tersolgere, lige indtil Werner og hans Samtidige, ingenBjergsorsker har formaael at gribe Videnskaben fra et saa frugtbringende Standpunkt, og ikke en eneste har indfort saa mange senere stadfæstede Anskuelser, som netop denne skabende Genius, for hvem hans Efterfølgere endog stode saa langt tilbage, at Historiens Griffel i Lobel af et heel paasolgende Seculum ikkun har saare lidet al optegne med Hensyn til Fremskridt i vore Kundskaber om Jordskorpens Dannelse. De sorste Fremskridt, som ester Steen bleve gjorte i Jordskorpens Dannelseshistorie, angik unægtelig Kundskaben om de i Jordlagene be- gravede Dyrelevninger, og skyldes Martin Lisler i England, bekjendl som en as de meest udnrcerkede Konchyliologer og som den videnskabelige Begründer af Konchyliologien. I en Afhandling i Phil. Transact, for 1671 Nr. 76, p. 2281 bekendtgjorde han, at han ved en opmærksom Betragtning as de i de engelske Steenbrud saa hyppigt forekommende Konchylier havde sundet, at disse i deres almindelige Form vel havde stor Lighed med de endnu levende Arter, saasonr Murex, Tellina, Turbo o. s. v., men at de ved nøjere Sammenligning paa en afgjorende Maade viste sig at afvige fra disse. Han var endvidere den sorste, som 10*