Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

34 fang, ikke gierne tilstaae det?) vil kun af den Grund vise sig Uklart og ufUldstcendigt, fordi Forlegenhed da bliver den Talende dobbelt siadelig, naar han foler sig Gjenstanden i vens Enkeltheder mindre mægtig. Hensigten med dette indledende Foredrag var just ikke atx Mdre NctturkUndskabens Vigtighed, der er almindelig aner- kjendt og allerede forlængst har kunnet Undvære enhver Roes, det var mig snarere magtpaaliggende at Udvikle, hvorledes der, Uden at siade det grundige StUdinm af specielle Discipliner kan blive anviist de naturvidensiabelige Bestræbelser et højere Standpunkt, fra hvilket alle Skabninger og Kræfter aabenbare sig som et, ved indre Bevægelse oplivet, Naturhele. Naturen er ikke et dodt Aggregat: „den er for den begejstrede Forsker (saaledes som Schelling i sin fortræffelige Tale over de frem- stillende Kunster udtrykker sig), Verdens hellige, evigt flabende Urkraft, som af sig selv fremavler alle Ting og af hvis Værk- sted de dernæst fremgaae". Det hidindtil saa ubestemt opfattede Begreb af en physisk Jordbeskrivelse gaaer ved udvidet Betragtning og ved at omfatte alt det Skabte i Jord- og Himmelrummet over i Begrebet af en physifl Verdens- bestrivelse. Den ene af disse Benævnelser er dannet efter den anden. Men Verdensbeskrivelsen eller Læren om K o s m o é, saaledes som jeg opfatter den, er ikke et encyklopædist Ind- begreb af ve almindeligste og vigtigste Resultater, fom laanes fra enkelte naturhistorisie, physisie og astronomisie Skrifter. Saadanne Resultater benyttes kun i Verdens- beskrivelsen som Materialier og for saavidt tildeels, som Ve oplyse Kræfteriles Sammenvirken i Verdensaltet, samt gjensidigt fremkalde og indskrænke hinanden. Den rumlige og klimatiske Udbredelse af organiske Typer (Planternes og Dyrenes (Geographie) er ligesaa forskjellig fra den beskrivende