Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

35 Botanik og Zoologie, som geognostifl Kjendskab ril Jordlegemet er forfljellig fra Oryktognosie. En physifl Verdensbeskrivelse rør derfor ikke forverles med den saakaldte Naturviden- skabernes Encyklopæd i e (et vidtløftigt Navn for en flet begrændset Disciplin). I Læren om Kosmos bliver det Enkelte kvn betragtet i sit Forhold til det Hele, som Deel af Verdensphænomenerne; og jo mere ophøjet det her betegnede Standpunkt er, desto mere vorder denne Lære siikket til en ejendommelig Behandling og et oplivende Foredrag. Men Tanker og Sprog staae i inderligt gammelt Verel- Forhold til hinanden. Naar dette giver Fremstillingen Ånde og Klarhed, naar vet ved sin nedarvede Bojelighed og organiste Bygning begunstiger Foretagendet, ffarpt at begrændse Naturanskuelsens Totalitet; saa Udgyder det tillige, og næsten ubemærket, sin oplivende Aande over selve Tanke- fylden. Derfor er Ordet mere end Tegn og Form, og dets hemmelighedsfulde Indflydelse aabenbarer sig mægtigst der, hvor det Udspringer af den fri Folkesands og den hjemlige Jordbund. I hoi Grad lykkelig maae vi derfor kalve den, lom ved levende Fremstilling af Phænomenernc i Universet, kan ose af et Sprogs Dybder, der i Aarhundreder har indvirket saa mægtigt paa Alt, hvad der som Ophoiet og ved ubUnden Anvendelse af aandelige Kræfter, saavel i den skabende Phantasies, som i den UdgrUndende Fornufts Gebeet, bevæger Menneskehedens Skjebner.