Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

51 hvor de dynamiske Anffuelser, som dertil kun grUnde sig paa billedlige atomisie Forudsætninger, ikke strække til, fordi Materiens specififfe NatUr og dens Heterogenitet er med i Spillet, der stode vi, stræbende efter Eenhed t Begreberne, paa Kloster, hvis Dybder vi endnU ei have Udgrmidet. Der aabenbarer sig da en egen Art Kræfters Virken. Det Lovmæssige i de numeriske Forhold, som de nyere Chemikeres Skarpsindighed saa lykkelig og glimrende har erkjendt, er, sijondt i et ældgammelt Klæde- bon, i de atomiste Forestillingsmaaders Symbol, hidindtil alene bleven underkastet Lovene for den rene Bevægelseslære. Enkelthederne, til hvilken al Umiddelbar Iagttagelse ind- strænker sig, kunne logisk ordnes i Classer, og disse igjen i Underafdelinger. Saadanne Classificationer bære, hvilket jeg allerede ovenfor dadlende har bemærket, som naturbeflrivende Deel, den fordringsfUlde Titel: Natnr-Systemer. De lette unægtelig Studiet af de organiske Former og af deres lineare Sammenkjædning, men som Fortegnelse yde de kun et formelt Baaud; de bringe større Eenhed i Fremstillingen, end i selve Erkjendelsen. Ligesom der herster Gradation i Naturlovenes Almindeliggjørelse, alt eftersom de omsatte større eller mindre Grupper af Phænomener, videre eller snævrere Kredse af organisk Gestalt og Ledfoining, saaledes gives der lignende Trin i vor empiriffe Forfining. Den begynder stedse med enkelte Iagttagelser og Betragtninger, af hvilke man ordner og stedse stiller det Ligeartede sammen. Fra Iagttagen gaaer man over til Erp e rim ente ren, til Fremkalden afPhæno- menerne Under bestemte Betingelser og efter ledende Hypotheser, d. e. efter Forudfolelsen af Ratur-Gjenstandenes og Natur- Kræfternes Sammenhæng. Hvad der opnaaes ved Iagttagelse og Erperiment, fører, grUndet paa Analogier og Jnductioner, nl Erkjendelsen af empiriste Love. Dette er de Phaser, saa