Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

at sige Momenter, som den iagttagende Forstand gjennemtøber, o9 som i Rationernes Naturvidens Historie betegne Witte Epocher. , Tvende Abstractionens Former beherffe den hele Masse at Erkjendelse, den quantitative, Bestemmelse af Forhold med Hensyn til Tal og Størrelse, og den qualitative, Bestem- melse af stosartiq Bestaffenhed. Den førstnævnte mere tilgænge- lige Form tilhorer vor mathematifle Viden, den anden vor chemiste. For at underkaste Materien Iagttagelsernes Calcul maa man tænke sig den sammensat af Atomer (Moleculer), hvis Antal, Form, Stilling og Polaritet Me betinge Natmeus Aabenbarelser. Mythen om vægtloft (imponderable) Stoffer og om egne Livskræfter i enhver Organisme forvikler og omtaager Betragtningen af Naturen. Kun langsomt bevæges vor op- dyngede og saa hurtigt vovende empiriste Videns tunge Last under Erkjendelsens saa forstjelligartede Betingelser og Former. Den grublende Fornuft forsøger modig, stjondt med afverlenve Held, at sonverbryde ve gamle Former, ved hvilke man er vant til ligesom ved mechauifle Construclioner og Sindbilleder, at beherske det gjenstridige Stof. Vi ere endnu langt fra det TivspUnkt, hvor det vil være muligt at concentrere alle vore sandselige Bestuelser til Eenhed i Naturbegrebet. Det tør kaldes tvivlsomt, om dette Tidspunkt nogensinde vil stunde til. Problemets Forvikling og Kos- mos's Umaalelighed tilintetgjore næsten altHaab derom. Men om env ogsaa Problemets Løsning i sin Heelhed maatte være uopnaaelig, saa er allerede dels deelvise Losning, Bestræbelsen efter at forstaae Verdensphænomenerne, det højeste og evige "Ytaal for al Nattlrforskning. Overeensstemmende med Charak- teren i mine tidligere Skrifter og med Arten af mine Be- flceftigelser, som have bestaaet i Førsøg, Maalninger og Ud-