Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

55 ningen, drevet af indre Nødvendighed, optager de fandselige Iagttagelsers Stof. Historien har opbevaret mange vovede Forsøg paa, at begribe de phystfle Phænomeners Verden i deres Mangfol- dighed, og at erkjende en ene, det heleUniversum gjennemtrængende, bevægende, adskillende og ordnende Verdenskrast. DisfeFor- sog stige i denklassifle Fortid op til den jonifleSkoles Physio- l o gier og Urstof-Dogmer, hvor ved kun lidet Udvidet Empirie (ved et ringe Materiale af Kjendsgjerninger) den ideelle Be- stræbelse, at forklare Naturen ved reen Fornust-Erkjendelse, var fremherskende. Men jo meer den sikkre empirifle Viden under al Naturvidenskabs Udvidelse vovede, desto mere kjølnedes Hangen til ved at construere Begreber af Fornnst-Erkjendelsen, at aflede Phcenomenernes Væsen og deres Eenhed, som et Naturhele. I den os nære Tid har Naturphilosopbiens mathe- matifle Deel havt en vid og herlig Uddannelse at glæde sig til. Methoderne og Instrumenterne (og derved Analysen) ere samtidig blevne mere og mere fuldkomne. Hvad der ad mange forskjellige Veje er bleven tilkæmpet ved aandrig Anvendelse af atomistiffe Præmisser, ved hyppigere og mere umiddelbar Berøring med Naturen, samt ved Fremkalden og Uddannen af nye Organer, vil, et Menneskehedens fælles Gods, nu som t Oldtiden, ikke vorde unddraget Philosophiens, i dens verlende Gestalt, frieste Bearbeidelse. Undertiden er rigtignok ved denne Bearbejdelse selve Stoffet geraadet i Fare, og ved ideelle Anskuelsers stadige Berel er det kun lidet at undre sig over, naar, som saa stjønt siges i Bruno^o: „mangekun tillægge Philosophien en meteoro- logist Tilværelse, og derfor ogsaa i de større Former, hvori den aabenbarer sig, deler Cometernes Skjæbne hos Almuen, at disse nemlig ikke høre til Naturens blivende og evige Værker, men til ildagtige Dunsters forbigaaende Phænomener".