Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

54 Skylden enten i SpecUlationens HvUlhed eller i Empiriens An- masselse, idet den ved Erfaring troer mere beoiist, end virkelig er Tilfældet. Hvad enten man nu som Modsætning til Naturen nævner Aandens Mark, som om Aanden ei ogsaa var indeholdt i Naturhelet, eller Ku nsten, i højere Betydning end Ind- begrebet af Menneskehedens intellectUelle Productionskraft; saa maae disse Modsætninger dog ikke lede til en saadan Adstillelse af det Physiffe fra det IntellectUelle, at Verdenens Physik derved maatte synke ned til en blot Sammenhobning af empirisi samlede Enkeltheder. Videnskab begynder først der, hvor Aanden bemægtiget sig Stoffet, hvor der forsøges paa at Underkaste Massen en FornUfterkjendelses Erfaringer; den er Aanden, til- vendt Naturen. Men Merverdenen ernsterer kun for os, idet vi optage ven i vort Indre, og idet den i os former sig til en N a tU r b e tr a g t n i n g. Ligesaa hemmelighedsfUld uadskillelige, som Aand og Spro g, som Tanke og befrugtende Ord, smelte , os selv næsten Ubevidst, Uderverdenen og Menneskets Inderste, dets Tanke og Følelsesammen til eet. „De ydre Aabenbarelser", som Hegel Udtrykker sig i sin Ph i l o so p h i e der Geschichte „oversættes saaledes i den indre Forestilling" 49. Den objec- tive Verden, af os tænkt, i os reflecteret, underkastes vor aandelige Eristents's evige, nødvendige, alt betingende Former. Den intellectuelle Virksomhed over sig da paa de ved sandselig Iagttagelse overkommelige Stoffer. Der ligger derfor allerede i Menneskeslægtens Ungdomsalder, i den simpleste Betragtning af Naturen og i den første Erkjenden og Opfatten, en Anime- ring til naturphilosophiske Betragtninger. Denne Animering er forstjellig, meer eller mindre levende, med Hensyn til Sinds- stemningen, den nationale Individualitet og til Nationernes CUlturtilstand. Et A a n d s - Arbeide begynder, saasnart Tænk-