Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

58 Liv samt giøre det til en naturtro Afspeiling af de sandselige Beskuelser, ville vi kunne forsøge at omfatte og beskrive Altet (to mx?), saaledes som det grandiose Ord Kosmos, som UniversUm, som Verdensorden, som detOrdnedeS Pry- delse, fordrer. Maatte dåden umaadelige Forskjelligartethed af de Elementer, der sammentrænge sig i et NatUrbillede, ikke forstyrre det harmonisie Indtryk af Ro og Eenhed, som er den højeste Opgave, det sidste Maal for enhver litterær eller reen kunstnerisk Composition. Vi begynde med Verdensrummets Dybde og de fjerneste Stiernetaagers Region, trinviis stigende ned gjennem det vort Solsystem tilhørende Stjernelag til det luft- og havomflydte Jordsphæroid, dets Form, Temperatur og magnetisie Spæn- ding, til den Livsfylde, der, vækket ved Lyset, Udfolder sig paa Overfladen. Saaledes omfatter et Verdensmalerie med faa Træk de umaalte Himmelrum, saavelsom de mikroskopiske smaa Organismer af Dyr- og Planteriget, der færdes i vore staaende Vande eller hvis Borg er Klippernes hensmuldrede Skorpe. Alt Jagttageligt, som et strængt alsidigt Studium af Naturen indtil vore Dage har udforstet, danner det Materiale, efter hvilket man har at udkaste Fremstillingen; det bærer i sig selv Vidnesbyrdet om dets Sandhed og Troværdighed. Men et be- flrivende Naturmaleri, saaledes som vi i disse Prolegomener have udkastet det, ffal ikke alene efterspore det Enkelte; det be- høver ogsaa til sin Fuldstændighed at optælle Livsformer, alle Naturgjenstande og Naturprocesser. Modstræbende Tendentsen af det Erkjendtes og Samledes endeløse Adsplitning, stal den ordnende Tænker tragte efter at undgaae den Fare, som ud- springer af empirist Fylde. En betydelig Deel af Materiens qualitative Kræfter, eller for at udtrykke mig mere naturphilo- sophist, af deres qualitative Kraftyttringer er vistnok endnu