Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

59 uopdaget. Udfindelsen af Eenhed i Totaliteten forbliver allerede desaarsag ufuldstændig. Ved Siden af Glæden over tilkjæmpet Erkjendelse ligger, som blandet med Veemodighed, i den opad- stræbende, af den nærværende Tid endnn utilfredsstillede Aand en Længsel ester vor Videns endnu ei opklarede, endnu ube- kiendte Regioner. En saadan Længsel knytter fastere det Baand, som efter gamle, vor Tankeverdens Inderste beherskende Love, forener det Sandselige med det Usandselige; den opliver Verel- virkningen imellem det, „som Gemyttet af Verden har op- fattet, og det, som det af sine Dybder giver tilbage". Er derfor Naturen (Indbegrebet af Naturgjenstande og Naturaabenbarelser), med Hensyn til Omfang og Indhold, et Uendeligt, scia er den tillige et for Menneskehedens intellec- tuelle Anlæg ufatteligt, og med Hensyn til almindelig a ar- sa gelt g Erkjendelse af alle Kræfters Samvirken, uoploseligt Problem. En saadan Bekjendelse sommer sig der, hvor Væren og Blivenkun underkastes Umiddelbar Forskning, samt hvor man ikke tør vove at afvige fra den empiriffe Ver og fra den strænge inductoriste Methode. Men om end den evige Stræben efter at omfatte Totaliteten forbliver Utilfredsstillet, saa lærer os der- imod Verdensbeskuelsens Historie, som vil være for- beholdt en anden Deel af disse Prolegomena, hvorledes Mennesieheden i Aarhundreders Lob efterhaanden er kommen til en partiel Indsigt i Phænomenernes gjensidige Afhængighed. Det er min Pligt ved en Oversigt at siildre det samtidig Erkjendte efter Nutidens Maal og Skranker. Ved alt Foranderligt og Bevægeligt i Rummet ere Middel-Talværdier vor sidste Formaal, ja de ere Udtrykket af de physiske Love; de vise os det Bestaaende i Phænomenernes Verel og Flugt; saaledes er f. Er. den nyere maalende og vejende Phystks Fremskridt for- nemmelig betegnet ved Opnaaelsen og Berigtigelsen af visse