Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

61 logiste, geognostiffe og magnetiste Drømmerier, smelte Uop- holdeligt sammen med Virkelighedens Rige. Naturen, opfattet i Oryets mangesidige Betydning, snart som Totaliteten af det Værende og Vordende, snart som indre bevægende Kraft, snart som det hemmelighedsfulde Urbillede af al sandselig Aabenbarelse, viser sig for Menneftets simple Sands og Folelse fortrinöviis som noget Jordisk, ham nærmere Be- flægtet. Forst i de organiste Formers Livskredse erkjende vi vort egentlige Hjem. Hvor Jordens Skjod udfolder sine Blomster og Frugter, hvor den ernærer de talløse Dyrenes Slægter, der træder Naturens Billede mere levende frem for vor Sjæl. Dette er fornemmelig indflrænket til det Tellmisie. Det glimrende Stjerne- tæppe, ve vide Himmelrum, tilhore et Verdensmaleri, i hvilket Massernes Størrelse samt Antallet af de sammentrængte Sole eller opulmeude Lystaager opvækker vor Bemldring og vor Studsen, men hvor vi sole os fremmede paa Grund af det tilsyneladende Dde og Den fuldstændige Mangel paa Ind- tryk af et organist Liv. Saaledes ere ogsaa efter Menneske- hedens tidligste Physifle Anffuelser, Himmel og Jord, et rumligt Oven og Neden, forblevne adstilte fra hinanden. Skulde herefter et Naturbillede blot svare til en sandselig Beskuelses Trang, saa maatte det begynde med Beflrivelsen af den hjemlige Jordbund. Det vilde forst have at flildre Jordlegemet, dets Størrelse og Form, dets med Dybden tiltagende Tæthed og Varme, samt vets over hinanden leirede faste og flydende Lag; det vilde have at skildre Adstillelsen afHav ogLanv, ogdetLiv, som udvikler sig i Planters og Dyrs Celle-Væv; det bølgende strømrige Luftocean, fra hvis Grunv der opstiger stovkronede Bjergkjæder ligesom Klipper og Banker af Havet. Efter denne Skildring af reen tellnriffe Forhold vilde Blikket have at hæve sig til Himmel- rummene, og betragte Jorden, det os velbekjendte Sæde for