Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

62 organiske Dannelsesprocesser, som Planet. Den vil da træde i Række med de Verdenslegemer, der omkredse een af de utallige selvlysende Stjerner. Denne Ideernes Følgerække betegner den første sandselige Befluelses Vei, den minder næsten om den gamle, „havomflydte Jordskive", hvorpaa Himmel- hvælvingen hvilede; den gaaer fra Iagttagelses-Standpunktet, sra det Bekjendte og Nære over til det Ubekjendte og Fjerne. Den svarer til den i mathematisi Henseende i vore astronomiste Lærebøger sig anbefalende Methode, som forst betragter Himmel- legemernes tilsyneladende Bevægelse, og deraf udleder deres sande. Men i et Værk, som stal opregne, Uden tillige ved Be- viser at godtgjøre det allerede Erkjendte, saavel Vet, vi i vor Videns nuværende Tilstand have erkjendt for uomstødeligt, som hvad vi efter de forstjellige Udviklingstrin ere berettigede til at antage for sandsynligt, har man at foretrække en anden Jdee- gang, hvor man ikke mere gaaer Ud fra de menneffelige Interessers subjective Standpunkt. Hvad der vedkommer Jorden, tør ikkun fremtræde som en Dees af det Hele, og som dette underordnet. Naturbetragtningen skal være almindelig, ben stal være stor og fri, og ikke være indsnævret af Nærhedens, den gemytlige Andeels og relative GavnlighedsMotiver. En physist Verdensbeskrivelse, et V erdensmaleri, begynder derfor ikke med det Tellurisie, Det begynder med det, der opfylder HimmelrUmmene. Med ider Bestuelses-Sphærerne rumlig indsnævre sig, udvider sig Forskjellig- hedernes indivivUelle Rigdom, Fylden af de physisie Kjends- gjerninger, og Kundskaben om Stoffernes Heterogenitet. Fra de Regioner, i hvilke vi erkjende Gravitationslovenes Herredomme, stige vi da ned til vor Planet, til Jordlivets forviklede Spil af Kræfter." Den her skildrede naturbeffrivende Methode er modsat den, ved hvilke ResUltater begrundes; denne fortæller, hvad der ad ben anden Vei er beviist.