Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

63 Ved Organer optager Mennesiet Aderverdenen i sig. Lys- phænomener forkynde os Materiens Tilværelse i de fjerneste Himmelrnm. Vjet er Verdensbefluelsens Organ. Kikkertens Opfindelse har i Lobet af de sidste halvtredie Aarhnndreder for- lehnetMenneflets^je med en Kraft, hvis Grændse endnu ingen- lunde er naaet. Den forste og almindeligste Betragtning i Kos- mos er den, der omfatter Verdensrummenes Indhold, Betragtningen af Materiens Fordeling, af det Skabte, som man sædvanlig pleier at kalde det Værende og Vordende. Vi sive Materien deels formet til roterende og kredsende Verdens- legemer af meget forskjellig Tæthed og Størrelse, deels selv- lysende og vUnstformig adspredt som Lystaage. Betragte vi forst Stjernetaagerne, den i bestemte Former adstilte Verdens- dnnft, faa forekomme os samme at befinde sig i en, stadig For- andring undergaaende, Aggregattilstand. Den optræder synlig L smaa Dimensioner, som en rund eller elliptisk Skive, enkelt eller parret, og undertiden ligesom forbundet ved en Lystraad; ved større Dimensioner fremtræder den i mangehaande Skikkelser, langstrakt eller udstrakt i flere Grene, som Vifter eller som en skarp begrændset Ring med en mork Midte. Man antager disse Stjernetaager for al være underkastet mangfoldige, fremad- skridende Dannelses-Processer, alt efterhaandeu som den Verdens- dunst, hvoraf de fremgaae, fortætter sig, ester Attractions-Lvvene, om een eller flere Kjærner. Næsten halvtredietusinde saadanne uoploselige Stjernetaager, i hvilke det mægtigste Teleffop ikke har formaaet at skjelne enkelte Stjerner, ere allerede blevne mlie og deres Sted paa Himlen note bestemt. Den genetiske Udvikling, den Uafbrudte Dannelses-Proces, som denne Deel af Himmelrummene synes at være i Begreb med, har ledet den tænkende Iagttager til Analogier i de organiste Phænomener. Ligesom vi i vore Skove see den