Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1855
Serie: Kosmos
Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 162
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000107
Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
64
samme Dannelsesmaade samtidig t alle Vegetationens Trin, og fra
denne Betragtning, fra denne Coeristents modtage etsynligtJnd-
tryk af den fremadsiridende Livs-Udvikling, saaledes erkjende vi
ogsaa de forffjellige Stadier af Stjernedannelsen i den store
Verdenshave. Fortætnings-Processen, som Anarimenes og
ven hele ionifle Skole lærte, synes her at foregaae ligesom for
vore Dine. Denne Gjenstand for Forsten og Ahnen er især til-
trækkende for Indbildningskraften. Hvad der saa Uudsigelig
fængsler saavel med Hensyn til Livets Kredse, som til alle
Verdensaltets indre fremadvirkende Kræfter, er i langt ringere
Grad Erkjendelsen af det Værende, end af det Vordende;
selv om denne Vorden kun er en ny Tilstand af et allerede
forhaanden værende Materiale, thi om den egentlige Skaben,
som Handling, om en Tilbliven som „en Begyndelse til Væren
efter Jkkeværen", have vi hverken Begreb eller Erfaring.
Ikke blot ved at sammenligne de sorstjellige Udviklings-
momenter, t hvilke de mod deres Indre mere eller mindre
fortættede Stjernetaager synes at være, men ogsaa ved Umiddel-
bare paa hinanden folgende Observationer, har man troet at
bemærke virkelige Formforandringer i disse; forst i Andro-
meda, senere i Skibet Argo, samt i den isolerede, trævlede Deel
af Orions-Taagen. Dog bor man herved ikke oversee, at de
anvendte Instrumenters forsijellige Lysstyrke, vor Atmosphæres
afverlende Tilstand, samt andre optifle Forhold rigtignok gjøre
en Deel as Resultaterne, som sande historiske Data be-
tragtede temmelig tvivlsomme.
Man maaikkeforverle de egentlig mangeformede Stjerne-
taa g er, hvis enkelte Dele have Ulige Glands, og som med af-
tagende Omfang maaskee tilsidst koncentrere sig til Stjerner, et
heller de saakaldte planetariske Tanger, hvis runde, noget
aflange Skiver vise fuldkommen samme Lys-Intensitet, med