Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

65 Taagestjerner n e. Her er det ikke Stjerner, der saa at sige tilfældigviis projicere sig paa en fjern taageagtig Baggrund, net, her danner den dunstformige Materie, Lystaagen, een Masse med Himmellegemet, som den omgiver. Ved deres Tvær- maals ofte meget betydelige Størrelse og ved den Afstand, i hvilken de opulme, maae begge, saavel de planetariske Taage- pletter, som,Taagestjernerne, have Uhyre Dimensioner. Nye og skarpsindige Betragtninger^ over Afstandens høist forstjellige Indflydelse paa Intensiteten af det Lys, som kastes paa en Skive af bekjendt Tværmaal eller af et enkelt selvlysende Punkt, gjore det ikke Usandsynligt, at de planetarifle Taage- pletter ere meget fjerne Taagestjerner, ved hvilke Forstjellen mellem Centralstjernen og den samme omgivende lysende Taage forsvinder selv for vort meest væbnede Dje. Den sydlige Himmels pragtfUlde Zoner mellem Parallel- kredsene 50° og 80° ere især rige paa Taagestjerner og sammen- trængte Uoploselige Stjernetaager. Af de to Magelhanffe Skyer, som omkredse den stjernetomme ode Sydpol, viser sig, ester de seneste Undersøgelser^, især den større „som en vidunderlig Blanding af Stjernesværme, deels'som kugleformigHob- ning af forstjellig store Taagestjerner, deels som uoploselige Stjernetaager, der frembringe en jævn Klarhed paa Syns- marken, og derved ligesom udgjore Billedets Baggrund". Be- tragtningen af disse Skyer, af det lysstraalende Skib Argo, af Melkevejen mellem Skorpionen, Centauren og Korset, saavel- som den hele sydlige Himmels idylliske Unde, have hos mig efterladt et Uforglemmeligt Indtryk! Det pyramideformig op- stigende Zodiakallys (ligeledes ved sin milde Glands een afTrope- ncetternes evige Prydelser) er enten en stor, mellem Jorden og Mars roterende, Stjernetaage-Ring eller, fljondt med mindre Sandsynlighed det Uderste af Sol-Atmosphæren selv. Foruden A. v. Humboldt, Kosmos. 1. 5