Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

66 saadanne Lyssiyer og Tanger med meet eller mindre bestemt Form forkynde endvidere noje og med hinanden stedse overeens- stemmende Observationer Tilværelsen og den almindelige Ud- bredelse af en sandsynligviis ikke selvlysende Uendelig fim Materie, som idet den gjor Modstand, aabenbarer sig i den Enckeste Comets formindffede Ercentricitet og forkortede Omlobstid, og vil maastee snart med ikke mindre Evidents lade sig erkjende ved den Bielaste. Denne hæmmende, athenske og kosmifle Materie kan tænkes som bevæget samt, trods sin oprindelige TenUitet, som graviterende og desaarsag fortættet i Nærheden af det store Sollegeme, ja som en, i Myriader af Aar, ved ven fra Cometerne udstrømmende DUnst, forøget Materie. Gaae vi nu fra det umaalelige HimmelrUms dunstformige Materie (ovpavov %6<)Tog’lR), faaledes som den, en kosmisk Verdens-SEther, snart er formlos adspredt og ubegrændset, snart også a mere fortættet som Stjernetaager, over til Universets kugledannede faste Dele, saa nærme vi os en Classe af Gjen- stande, fom udelukkende bære Navn af Himmellegemer eller Stjerneverdenen. Ogsaa her ere forskjellige Grader af Stiv- ning eller Tæthed i den sammenrullede Materie tilstede. Vort eget Solsystem frembyder Erempler paa alle Trin as Mivdel- Tæthed (Rumfangets Forhold til Massen). Naar man sammen- ligner Planeterne, fra Merkur til Mars, med Solen og med Jupiter, og dernæst sammenligner visse tvende Himmellegemer med den endnu mindre tætte Satnrn, saa kommer man i ned- stigende Følgerække, for at erindre om Jordens Stoffer, fra Antimon-Metallets Tæthed ned til Honningens, Vandets og Gran-Vedets. Bed Cometerne, som udgjore den talrigste Deel af vort Solsystems individualiserede Naturformer, trænger Stjernelyset selv gjennem den meest concentrerede Deel, som vi pleje at kalde Hovedet eller K j æ r n c n, Uden at brydes.