Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

67 Cometerues Mas se naaer maaskee aldrig til at vorde den femtnsinde Deel afJordmassen. Saa forsijelligartet vise sig Dannelses-Processerne ved Materiens oprindelige og inaaskee fremffridende Boldten (Sammentrængen). Gaaende ud fra det meest Almindelige var det fortrinsviis nødvendigt, her at be- regne denne Forskjelligartethed, ikke som enMnlighed, mensom en Virkelighed, som et i Himmelrummet Givet. Hvad Whriqt, Kant og Lambert ifølge Fornustslutninger have anet, nemlig den almindelige Ordnen af Verdens- bygningen og af Materiens rumlige Fordeling, er ved Sir William Herschel bleven Udgrundet ad Iagttagelsens og Maal- ningens sikkre Vei. Denne store, begejstrede og dog saa for- sigtig forstende Mand har først kastet Loddelinien i Himlens Dybder, for at bestemme Grændser og Form af det afsondrede Stjernelag, som vi beboe; han har forst vovet at opklare For- holdet af fjerne Stjernetaagers Beliggenhed og Afstand med Hensyn til vort Stjernelag. William Herschel har (saaledes Uger den stjonne Gravskrift i Upton) gjennembrudt Himlens Skranker (caelorum perrupit claustra54); ligesom Columbus er han trængt frem paa et Ubekjendt Verdenshav og har sinet Kyster og øgrupper, hvis sidste sande Stedbestemmelse vil være kom- mende Aarhundreder forbeholdt. Betragtninger over Stjernernes forfijellige Lysstyrke og over deres relative Tal, d. e. over den større eller mindre Mængde, som skues i en Kikkerts ligestore Synsmarker, have fort til Antagelsen af deres ulige Afstand og rumlige Fordeling i de af disse dannede Lag. Saadanne Antagelser, forsaavidt de skulle fore til en Begrændsning as Verdensbygningens enkelte Dele, kunne vel ikke frembyde samme Grad af mathematiff Vished, som den, der opnaaes med Hensyn til Alt, hvad der angaaer vore Solsystem, Dobbeltstjernernes kredsformige Be- 5*