Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

68 væg else omkring et fælles TyngdepUnkl med Ulige Hunig- hed, eller med Hensyn til Stjerne-Hærens og enkelte Stjerners synlige eller virkelige Bevægelse. Man kunde være tilbøjelig til at sammenligne den physifle VerdenSbeskrivelse, naar ven be- gynder ved de fjerneste Taagepletter, med Verdenshistoriens mythisie Deel. Begge Discipliner begynde i Fortidens SkUM- ring og i det uopnaaelige Rum; og hvor Virkeligheden truer med at forsvinde, der foler Phantasien sig dobbelt til- flyndet til at ose af egen Fylde og give de Ubestemte, verlende Gestalter Omrids og Varighed. Sammenligner man Verdensrnmmet med et af vor Planets orige Have, faa kan man tænke sig Materien grUppeviis for- deelt: snart som uoploselige Stjernetaager af forffjellig Alder, fortættede omkring een eller flere Kjærner, ocssnart som sammen- boldtet i Stjernehobe eller isoleerte Sporader. Vor Stjernehob, ven Verdenso, til hvilken vi hore, danner et lindseformig fladtykt, til alle Sider afsondret Lag, hvis store Are antages til syv- eller otte hundrede, den lille derimod til hundrede og halvtredsindstyve Sirius-Afstande. Under den Forudsætning, at Sinus's Parallare ikke er storre, end den glimrende Stjernes i Stjernebilledet Centauren nøjagtig bestemte (O'",9128), be- høver Lyset for at gjennemløbe een Sirius-Afstand tre samfulde Aar, medens der af Bessels fortræffelige tidligere Under- søgelse^ med Hensyn til Parallaren af den mærkværdige 6!dc Stjerne i Svanen (0"',3483), hvis betydelige egne Bevægelse lod slutte til en stor Nærhed, fremgaaer, at Lyset fra denne Stjerne først naaer til os efter 9] 4 Aars Forlob (fra Solen til os, 21 Millioner Mill, behøver Lyset 8 Minuter og 13 Sekunder). Vort Stjernelag, en Skive af ringe Tykkelse, er paa en Trediedeel deelt i tvende Arme; man troer, at vi staae denne Deling nær, ja at vi ere Sirius nærmere end Stjerne-