Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

75 Kepler anede Tilværelsen af en Planet til at Udfylde dette, er numerifl unøjagtig med Hensyn til Afstandene mellem Merkur, Venus og Jorden, og tillige, formedelst det sUpponerede forste Led, befunden at være stridende mod Begrebet af en 9tæ(fe63. De 1 l (13) hidtil opdagede, vor Sol omkredsendeHoved- planeter, omkredses atter selv af !8, eller idetmindste af I4Bi- planeter (Maaner, Satelliter, Drabanter). Hovedplaneterne ere altsaa igjen Centrallegemer for underordnede Systemer. Vi er- kjende her i Verdensbygningen saa at sige den samme Dannelses- proces, der, ved mangefold sammensatte Dyr- og Plantegrupper, i UnderordneveSphcerers typiskeFormgjentagelse, saa oste viser sig for os i det organiske LivsUdfoldning. Biplaneterne eller Maanerne ere hyppigst iPlanetsystemets ydreRegion, hiinsides de saakaldte smaa Planeters hinanden gjennemflyngendeBaner. Paa denne Side derimod ere alle Hovedplaneterne maanelose, ene Jorden undtagen, hvis Satellit forholdsmæssig er meget stor, da dens Tvcermaal udgjor den fjerde Deel afJordens, medens den største afalle bekjendte Maaners, den sjette Saturns-Drabants, maafle Udgjor Vu, og ven største af alle Jupitersdrabanter, den tredie, ikknn 1/»g af Hovedplanetens eller Centrallegemets Diameter. De^meest maanerigePlaneter finder man blandtde fjerneste, der tillige ere de større, lidet vægtfulde og stærkt flad- trykte. Ifølge Mædlers nyeste Maalninger har Uranns den betydeligste af al planetariff Fladtrykning, Vø/js. Ved Jorden og dens Maane, hvis Middel-Afstand sra hinanden udgjor 51800 geographiffe Miil, er Differentsen^^ mellem begge Verdenslegemers Masse og Tvcermaal langt ringere, end hvad vi ellers ere vante til at træffe hos Hoved- og Biplaneter, samt hos Legemer af forskjellig Orden i Solsystemet. Medens Jorddrabantens Tæthed er 45/9 ringere end selve Jordens, synes, saafremt man tør fæste fuldkommen Lid til Størrelsers og Mas-