Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

74 flaner lodret, og Uranus, hvis Are derimod næsten falder sammen med Banen. Skikkelsernes Verden siildres t denne Opregning af rum- lige Forhold som Kjendsgjerninger, som noget iNaturenVærende, og ikke som Gjenstand for intellektuel Anskuelse, for indre, aar- sagelig udgrunvet Sammenkjædning. Planetsystemet lader os i sine Forhold mellem absolut Størrelse og relativ Ave-Stilling, mellem Tæthed, Rotationstid og Banernes forsijellige Grader af Ercentricitet, ikke erkjende større Naturnødvendighed, end den i Fordeling af Vand og Land paa vort Jordlegeme, end ven i Coutinenters Omrids eller Bjergkjæders Høide. En al- mindelig Lov lader sig i denne Henseende ligesaa livet opdage i Himmelrummene, som i Jordskorpens Ujævnhed. De ere Na- turens Facta, Kjendsgjerninger, fremgaaede af en Conflict mellem mangfoldige fordum Under ubekjendte Betingelser virkende Kræfter. Men tilfældigt synes forMennesket iPlanerdannelsen det, som han ikke genetisk formaner at forklare sig. Have Pla- noterne danner sig af enkelte omkring Solen kredsende Ringe af dunftformigt Stof, faa kunne disse Ringes forstjellige Tykkelse, ulige Tæthed, Temperatur og elektromagnetiste Spænding have givet Anledning til den sammentrængte Materies forskjelligste Gestaltninger, ligesom Maalet for Kastehurtighedens Bevægelse og smaa Modificationer i Bevægelsens Retning, til de elliplifle Baners meest mangfoldige Former og Heldninger. Masse- tiltrækning og Gravitationslove have vistnok virket her lige- som i Continentalhævningernes geognostiste Forholde; men af Tingenes nærværende Form lader sig ikke flutte til den hele Række af Tilstande, som de have gjennemlobet fra deres Tilblivelses Moment, indtil den Tilstand, hvori vi skue dem. Selv den saakalvte Lov for Planeternes Afstande fra Solen, den Progres- sion, af hvis, mellem Mars og Jupiter manglende Led allerede