Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

73 lige Tæthedsforskjellighed, finde vi dog til begge Sider af Jorden, baade Venus og Mars mindre tætte end denne selv. Skjondt Rotationstiden, vel i det Hele taget, aftager med Af- standen fra Solen, saa er den dog ved Mars større end ved Jorden, ved Saturn større end ved Jnpiter. Den betydeligste Ercentricitet blandt alle Planeter have Jnnos, Pallas's og Merkurs Baner, den ringeste derimod VenUs og Jorden, tvende paa hinanden folgende Planeter. MerkUr og Venus frembyde altsaa de samme Contraster, som man erkjender i de fire (fem,) i deres Baner noje sammenflyngede Asteroider. Jnnos og Palas's hinanden saa hoist lige Ercentriciteter ere hver især tre Gange betydeligere end Ceres's og Vestas. Ligeledes for- holder det sig med Planetbanernes Heldning mod Ekliptikens Projectionsplan og med Omdreiningsarernes Stilling paa deres Baner, en Stilling, af hvilken Klimaets, Aarstidernes og Dagslængdernes Forhold endmere betinges, end af Erentrici- teten. De Planeter, som have de meest fortrukne elliptiste Baner, nemlig Jmro, Pallas og Merkur, deres Baner have ogsaa, fljondt ikke i samme Forhold, stærkest Heldning mod Ekliptiken. Pallas's Banes Heldning er cometartig, næsten serogtyve Gange større end Jupiters, medens den lille Vestas, der næsten er overeensstemmende med Pallas's, neppe ser Gange overgaaer Jupitersbanens Heldningsvinkel. De faa (4 til 5) Planeter, hvis Rotationsplan vi med nogen Vished kjende, frembyde ei heller nogen regelmæssig Følgerække. Raar man flal domme efter den Plan, i hvilken UranUsdraballterne, af hvilke tvende (den anden og den fjerde) i den nyeste Tid igjen med Sikkerhed ere sete, omkredse deres Centrallegeme, saa har denne (næst-) yderste af alle Planeters Are maaskee neppe en Heldning af 11 Grader mod Banen; Saturn be- finder sig midt imellem Jupiter, hvis Rotationsare næsten