Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

72 to Gange hurtigere Areomdreining, og ere desaarsag stærkt fladtrykte samt maanerigere, i Forhold 17 til 1, dersom det stadfæster sig, at Uranus virkelig har ser Satelliter. Men denne almindelige Betragtning over hele Grnppers visse charakterististe Egenskaber lader sig ikke med lige Ret an- vende paa de enkelte Planeter i enhver af GrUpperne; og et heller paa noget Forhold imellem de enkelte kredsende Himmel- legemers Afstand fra Centrallege met og deres absolute Størrelse, deres Tæthed, Omdreiningstid, Ercentricitet, Banes Heldning og Are. Vi kjende hidindtil ingen indre Nødvendig- hed, ingen mechanist NatUrlov, der (lig den sijonne Lov, som binder Quadraterne af Omlobstiderne til de tredie Potenser af Banernes store Are) gjor Planetlegemernes nysnævnte ser Ele- menter eller deres Baners Form afhængig enten af hinanden, eller af Middelafstandene. DenSolen mere fjerneMars er mindre baade. end Jorden og Venus, ja blandt alle længst bekjendte større Planeter kommer dens Tværmaal nærmest Merkurs, som er den Solen nærmeste Planet; Saturn er mindre end Jupiter og dog meget større end Uranns. Den, i Rumfang faa ubetydelige teleskopiske Planeters Zone danner i en Afstandsrække, ndgaaende fra Solen, et Led Umiddelbar foran Jllpiter, den mægtigste af alle planetariske Verdenslegemer; og dog have flere af disse smaa Asteroider, hvis Skiver ere faa fmaa, at de næsten ikke lade sig maale med vore fortrinligsteJnstrUmenter, neppe en halv Gang storre Overflade end Frankrig, Madagascar eller Borneo. Saa paafaldende endog ven yderst ringe Tæt- hed er af alle de kolossale Planeter, som ligge Solen fjernest, saa lader sig her ikke heller erkjende nogen regelmæssig Folge- ræffe61. Uranus synes selv at være tættere end Satnrn, selv om man antager den af Lamont fundne Masse for den rigtigere; og trods den indre Planetgruppes^ nbetyde-