Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

71 vi til Solens Gebeet, til dens Centralkrafts umiddelbare Sphære ogsaa tælle: forst en roterede Ring af dunstartig Materie, maastee svævende mellem Venus- og Marsbanen, i hvert Tilfælde udenom Jordbanen^, som er synlig for os i Pyramidalform Under Benævnelse afZ odiakallys; dernæst en Skare af meget smaa Aster oid er, hvis Baner skjcere vor Jordbane eller ivetmindste komme ven meget nær, og vise sig som Aörolither og faldende Stjern esku d. Omfatter manComplicationen af Gestaltninger, der i saa forskjellige, meer eller mindre excentriske Baner om- kredse Solen; er man ikke tilbøjelig til, med ven udøde- lige Forfatter HI Mécanique celeste (Laplace) at antage del større Antal af (Someter for Taagestjerner, som streife fra et Centralsystem til et anbei59, saa maa man dog bekjende, at det fornemmelig saakaldte Planetsystem, d. e. den Grnppe afVerdens- legemer, som i lidet ercentriske Baner tilligemed deres Følge- skab af Maaner omkredse Solen, ndgjore, ikke med Hensyn til Massen, men med Hensyn til Individernes Antal, en ringe Deel af hele Systemet. De te lest opi ske Planeter, Vesta, Inno, Ceres, Pallas (og den nye, Astræa),med deres gjensidig sammenflyngede, stærk heldende og mere erentriske Baner, har man forsøgt at be- tragte som en vort Planetsystem i tvende rumlige Afdelinger adskillende Zone, ja ligesom en Middel-Gruppe i dette. Ester denne Anskuelse frembyder den indre Planetgruppe (Merkur, Venus, Jorden og Mars) i Sammenligning med den ydre (Jupiter, Saturn ogUranus) adstillige paafaldende Contraster^ De indre, Solen nærmere Planeter, ere as middelmaadig Stør- relse, tættere, temmelig eens og langsomt roterende (t næsten 24 Timers Omløbstid), mindre fladtrykte, og paa een nær, nemlig Jorden, aldeles maanelose. De ydre, Solen mere fjerne, Planeter, ere betydelig større, fem Gange mindre tætte, have