Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

77 340,000 Miil. Sammenligner man i hver af disse Under- ordnede Systemer Hovedplanetens RUmfang med Afstanden af den yderste Bane, i hvilken der endnU har dannet sig en Maaue, saa fremtræde ganske andre nmneriske Forholde. An- vender man Hovedplaneternes Radier som Maalestok, saa ere de yderste Drabanters Afstande vedUranvs, Saturn og Jvpiter, 91. 64 og 27. Den yderste Saturnsdrabant viser sig som kun saare lidet (’/is) fjernere fraSaturns Centrum, end vorMaane fra Jordens. Den Hovedplaneten nærmeste Drabant er uden Tvivl Satmns forste og inderste, som dertil frembyder der enestaaende Erempel paa et mindre end 24 Timers Omlob. Dens Afstand fra Hovedplanetens Centrum ndgjor efter Mal- lers og Wilhelm Beers Observationer, ikkun 2, 47 af Saturns Radier eller 20,022 Miil. Dens Afstand fra Hovedplanetens Overflade kan derfor ikkun være l l 870, og fra Ringens vderste Rand ikkun 1229 Mi il. En Reisende sandseliggjor sig gjerne et saa lille Rum paa lignende Maade som den dristige Sø- mand, Capitain Beechey, der fortæller, at han i tre Aar har tilbagelagt 18200 geographiske Miil. Naar man ikke betragter De absolute Afstande, men som ovenfor, lægger Hovedplaneternes Radier an som Maalestok, saa finder man, at selv den forste eller nærmesteJupitersmaane, der er 6500 Mill længere borte fra Planetens Centrum, end Maanens fra Jordens, ikkun er 6 Jupitersradier borte fra dens Hovedplanets CentrUm, medens Jordmaanens Afstand udgjor 60Vs Jordradier. I Drabanternes ellerBiplaneternes Un-erordnedeSystemer afspeile sig iovrigt, saavel i Henseende til Hovedplaneterne, som indbyrdes, alle de Gravitations-Love, der beherske de Solen omkredsende Hovedplaneter. Saturns, JUpiters og Jordens samtlige !2Maaner bevæge sig alle, ligesom Hovedplaneterne, i elliptiske, kun livet fra Cirklen afvigende Baner, fra Vest