Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

78 til Ost. Ikkun Jordmaanen og, efter al Sandsynlighed, den første og inderste Saturnsdrabant have en Ercentricitet (0,068), Ver er større end selve Jupiters; den af Bessel saa nøje observerede sjetteSaturns-Drabant har enErcentricitet (0,029), Ver selv overgaaerJordens. Ved Planetsystemets ydersteGrændse, i |9 Jordafstande, hvor Solens Centralkraft er betydelig for- mindsket, viser det, sijondt endnu lidet UdgrUndede, Uranus's Maane-System paafalvende Contraster. Jstedetfor at alle andre Maaners Baner, ligesom Planeternes, have en ikkun ringe Heldning mod Ekliptiken, og Saturnsringen (maaffe sammen- smeltede eller udeelte Drabanter) et undtagen, bevæge sig fra Vest til Ost, staae Uranusmaanernes Baner næsten lodrette paa Ekliptiken, og bevæge sig omvendt fra Dst til Vest, hvilket Sir John Herschel ved mangeaarige Ob- servationer har fUndet stadfæstet. Dersom Hoved- og Bi- planeterne mutigen have dannet sig ved den gamle Sol- og Planet-Atmosphceres Sammentrækning af roterende Dunstringe, saa maa der i de Dunstringe, der engang omkredsede Uranus, have hersiet os nbekjendte Roterings-Forholde, eller fundetMod- stod Sted, for, med Hensyll til den anden og fjerde UrcmUs- vrabant, genetist at fremkalde en saadan Rotation, hvis Retning er aldeles modsat den, i hvilken Centrallegement fuldender sin Bane Ved alle Biplaneter fuldendes hoist sandsynlig enRota- tionsperiode, en Areomdreining, i samme Tid, som et Omlob omkring Hovedplaneten, saa at de alle stedse vende en og samme Side mod denne. Ujævnheder, der ere en Folge ar smaa Forandringer Under selve Omløbene, foraarsage imidler- tid Oscilleringer, en tilsyneladende Libration, fra 6 til 8 Grader, saavel i Længde som Brede. Saaledes see vi f. Er. efterhaanden meer end Halvdelen af Jorvmaanens Overflade,