Gravminder Fra Københavns Og Frederiksbergs Kirkegaarde

Kunstakademiet beroende Skitsebøger, med hvilken Flid og Interesse, han log denne Virksomhed op. Navnlig fandt han sit Forbillede i den græske Stele: Stelen med sin Palmet eller gavlagtige Afslutning foroven og sil Belief. Desuden deko- rerede Freund ofte sine Gravstene med ornamentale Attributer til Angivelse af den Afdødes Betydning og Virken. Af hans her i Værket afbildede Gravminder kan nævnes den ganske fordringsløse Sten over Professor Hurtigkarl saml Belief- Stelerne over Konferensraad Bugge (Dødens Genius) og over Slolsgartner Linde- gaard (Pomona). I nær Tilslutning lil Hermann Freund som Gravminde-Kunstner staar H. V. Bissen. Denne anvendte ogsaa særlig den yndefulde græske Stele-Form (jfr. saa- ledes Monumenterne over Professor Jens Gundelach Møller og H. E. Freund). Flere af Bissens Gravminder bærer dog ogsaa Portraitmedaillons, saaledes Grav- stenen over P. V. Brøndsted. Fra G. F. Hetsch’s Haand stammer endelig en Bække Gravmæler, for hvilke navnlig den romerske Cippus har tjent som Mønster, saaledes Monumenterne over Grev Schulenburg og Biskop Balle. Fra Fyrrerne og lige op til vor Tid blev imidlertid den kunstneriske Bistand til Gravstedernes Udstyr sjældnere og sjældnere. Gitrene antog de tarveligste For- mer, Gravstenene og Materialet til disse blev ringere og ringere. De endnu kendte ovale Sandstens- eller støbte Binge, Sandstensblokke formede som raa Sten med eller uden udhuggede Vedbendsornamenter, Granitblokken med det hvide Mar- morkors udgjorde den almindelige Prydelse for Gravene. Tilmed lod Kirkebesty- relsen Kirkegaardene vokse lil, saa al de paa visse Steder dannede hele Vildnis. Bent undtagelsesvis fremkom el virkeligt Kunstværk. Foruden enkelte mere beskedne Gravstene af G. C. Freund og Vilh. Bissen, skal her kun nævnes den ældre Bindesbølls Monumenter over Søofficeren J. (). Marstrand og over Orla Leh- manns Hustru. Først i Halvfjerdserne syntes en Vending mod det bedre at skulle indtræde. Denne Vending kom fra Folket selv, idet der hos dette viste sig en Trang til al hædre deres ansete Afdøde med el varigt Minde. Vi træffer fra denne Tid, navnlig paa Holmens og Garnisons Kirkegaarde, en Bække Broncebuster og Porlrait- medaillons; enkelte af disse er udmærkede, men om de lleste maa del vel siges, at de -— og ' særlig ved deres Anbringelse i og paa Sten af tvivlsom kunstnerisk Form og Udstyr — ikke tilfredsstiller Nutidens Smag. De vidner dog om en Pietets- følelse, der er og bliver det første Grundlag for Gravmindernes Kunst. Med de senere Aar ses imidlertid vore Kunstnere i denne at have søgt og fundet et Virkefelt, hvilket staar i naturlig Forbindelse med den Interesse, der er vakl for den dekorative Kunst, og som i Gravmindet maa siges at have et af sine nærmest liggende og taknemligste Opgaver. Navnlig har vor hjemlige Kunst lil Gravslen anvendt Graniten og i ganske særlig Grad forstaaet at skabe ud af denne ikke blot monumentale, men ogsaa yndefulde og fini virkende Arbejder. I del foreliggende Værk vil man finde et Udvalg af disse moderne danske Grav- mæler, Begyndelsen til en forhaabentlig senere mere almindelig og mere udviklet kunstnerisk Virksomhed paa delte Omraade.