Beskyttelse eller Frihandel
og sammes Indflydelse paa Velstand og Velvære i Almindelighed, samt på Industrien, Haandværket og Arbeiderstanden i Særdeleshed

19 dem store Fordele, fik man ogsaa henved 70,000 med Silkeindustrien vel bevandrede Mennesker dertil. Man skulde nu troe, at der med saamegen Arbeidsdygtighed og Capital i Forening med at England havde Lethed ved at faae den raa Silke fra Indien og China, billi- gere end andre Lande kunde det, og at den nye In- dustri blev beskyttet ved et formeligt Forbud imod Indførsel af fremmede Silkevarer, hvilket bestod indtil 1824, var blevet udrettet noget stort af Silkeindustrien i England; dette var imidlertid ikke Tilfældet; den lønnede ikke Arbeidsherren og endnu mindre Arbei- derne, vel fornemmelig af den Grund, at Industrien ikke skred frem med Tiden, den arbeidede i Søvne, dyrt og uden synderlig Smag. Stofferne vare for dyre for det almindelige Forbrug og for smagløse for den finere Verden; man smuglede det meste fra Frankrig, hvorfra man modtog billigere og smukkere Silkevarer. Den raa Silke betalte i denne Periode 5 sh. 6 d. og den tvundne Silke 14 sh. 6 d. pr. Pd. i Told, saa at der ikke heller var nogen Mangel paa Beskyttelse for Spinderne. Ved Forandringen i 1824 blev Ind- førselsforbudet hævet, og der paalagdes en Indgangs- told af 30° o, den raa Silke blev sat ned til 1 Pen. pr. Pd. og den tvundne til 7 sh. 6 d. Dette hjalp imidlertid aldeles ikke noget til en Forbedring af Statens Ind- tægter, thi da det kun kostede 15% at smugle, saa vedblev man at smugle. Indtægter fik Statskassen ikke og Industrien lod heller ikke til at have havt meget at raade over, thi i Perioden kort før var det, at Elendigheden iblandt Silkevæverne blev til et Ordsprog i England — miserable as a spittaifield weaver i-