Beskyttelse eller Frihandel
og sammes Indflydelse paa Velstand og Velvære i Almindelighed, samt på Industrien, Haandværket og Arbeiderstanden i Særdeleshed

•20 dermed betegnede man det høieste Punkt af Usselhed og Elendighed. 1 1845 nedsattes atter Tolden til 15° o og for den tvundne Silke til 3 sh. 6 d. og efter den 3 Marts 1860 har al Told paa Silke og Silkevarer ophørt at existere. Denne langsomme og forsigtige Nedsættelse af Tolden havde imidlertid ikke noget med den frie Handel at gjøre; selv da Nedsættelsen af Tolden til 15°/o i 1845 fandt Sted, havde Frihandelsmændene endnu ingenlunde Magt til at dictere Parlamentet og Regje- ringen deres Love; dette viser sig bedst, naar man sammenholder en Told af 15°/o, der paa ordinaire og Mellemsorter af Silkevarer omtrent har kunnet være 6 å 8 sh. pr. Pd. med 1 Pen. for den raa Silke. Disse Nedsættelser af Tolden skete kun for Stats- kassens og Silkevævernes Skyld, navnlig forsømte de sidste ikke noget Middel for ogsaa at blive beskyttet mod Smugling fra Frankrig. 1 en Petition til Regje- ringen i 1818 skildrede de engelske Silkevævere deres Tilstand som aldeles fortvivlet og deres Existents som i høieste Grad truet. Denne Erklæring er meget graverende for Beskyttelsesmændene og deres Theori; thi man skulde synes, at den Beskyttelse, som ligger i et Forbud, maa være aldeles tilstrækkelig for at frem- kalde en blomstrende Industri. Det laae imidlertid ingenlunde i Silkevævernes Mening at ville have For- budet ophævet; nei Gud bevares, saa indskrænkede vare de ingenlunde — nei de vilde have en bedre Opsigt med Smugleriet for at umuliggjøre dette, og saa kunde Staten gjerne give dem Præmier, der hører til den allernærmeste Familie af Beskyttelsen. Det