Beskyttelse eller Frihandel
og sammes Indflydelse paa Velstand og Velvære i Almindelighed, samt på Industrien, Haandværket og Arbeiderstanden i Særdeleshed

42 Himlen; den er allerede afgjort, derpaa tyder de mange Udtalelser af de competente Dommere i denne Sag; Lord Grey i Parlamentet og Lord Panmure sagde i en Tale han holdt i Arbroath, allerede saa tidlig som i 1852, at det bedste Beviis for, at det gik den ager- dyrkende Classe godt, var, at der slet ikke var noget Land at faae, om man ogsaa gjorde sig nok saa megen Umage. Allerede i 1852, altsaa kun 4 Aar efterat den frie Handel i Korn var indført, siger Times af 4. October: »at der ikke havde været noget Land frit i Skotland, som ikke var gaaet i høiere Priis end der havde hersket i de sidste 4 å 5 Aar og alle Efter- retninger fra Irland og England bekræfte dette. Der er ikke noget bedre Beviis for, at det gik Landmanden godt under de nye Forhold, end det, at der nu fandt hyppige Strikes Sted blandt Arbeiderne paa Landet. Disse forlange nemlig aldrig høiere Løn eller gjøre Strikes, for at tiltvinge sig denne saafremt deres Forlangende afslaaes, uden at vide at For- retningen kan kaste saa meget mere af sig, hvilket ogsaa viser sig i det større Begjær efter Arbeidskraft. Det vilde være ufornuftigt at forlange høiere Løn, naar Arbeidet tog af, thi der vil saa findes Arbeidere nok for den gamle Løn. Den Ugeløn af 7 ä 8 Shilling, som Arbeideren før var tilfreds med da Fødevarene vare 30 å 40°,zo dyrere, var ham nu ikke nok og man kan ikke for- tænke ham i, at han gjorde sig sin Eiendom, nemlig Arbejdskraften, saa indbringende som mulig. Arbejds- lønnen gik op til 9 ä 10 Shilling eller 25% og i nogle Distrikter betaltes endog 12 ä 13 Shilling om